Prismodtagere med motivering:

2024:

Erhoff Prisen 2024

Professor, dr. med. Tine Jess, Aalborg Universitet

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, dvs. Crohns sygdom og colitis ulcerosa, rammer ca. 1% af den danske befolkning. Sygdommene rammer unge og yngre mennesker, kan ikke kureres, kræver stærk medicin og kirurgi, og de kan i værste fald være livstruende. Det er derfor med stor glæde at Erhoff Fonden dette år har mulighed for at anerkende to af Danmarks internationalt førende forskere indenfor området ved tildeling af såvel Erhoff Prisen 2024 og Erhoff Fondens Talentpris 2024 til dette vigtige sygdomsområde.

Mavesmerter, diarré og/eller forstoppelse, oppustethed, tab af appetit, uforklarligt vægttab samt slim eller blod i afføringen. Det er typisk disse symptomer personer har, inden de bliver diagnosticeret med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), dvs. Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommene rammer ca. 1% af den danske befolkning og kan ikke kureres, kræver stærk medicin og kirurgi, og kan i værste fald være livstruende.

Danmark er så heldig at have to af de internationalt førende forskere indenfor IBD, der begge arbejder på en forbedret forståelse af sygdommenes årsager, forbedrede behandlingsmetoder og en forbedret overvågning af disse kroniske sygdommes forløb.

Erhoff Prisen 2024 på 300.000 kr. tildeles læge, professor, dr. med. Tine Jess fra Aalborg Universitet. Tine Jess er 50 år og leder af grundforskningscenteret PREDICT. Dette forskningscenter kombinerer i en helt ny skala nationale registerdata med kliniske data og biobankmateriale fra Danmarks Nationale Biobank. Hun modtager prisen som en anerkendelse af hendes ekstraordinære og internationalt anerkendte forskning i IBD. Et af Tine Jess’ nyeste fund er at sygdommen kan forudses op til 8 år før der normalt stilles en diagnose.

Erhoff Fondens Talentpris 2024

Overlæge, professor, dr. med. Johan M. Burisch, Amager Hvidovre Hospital, Københavns Universitet

Erhoff Fondens Talentpris 2024 på 100.000 kr. tildeles overlæge, professor, dr. med. Johan M. Burisch fra Amager Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Johan Burish er 39 år og kombinerer i sit arbejde på fornemmeste vis forskning i og klinisk behandling af personer med IBD. Han modtager prisen som en anerkendelse af sin ekstraordinære og internationalt anerkendte forskning i IBD. Et af Johan Burisch’s vigtige bidrag er udvikling af et elektronisk eHealth-system, baseret på store mængder data fra personer med IBD, der gør det muligt for borgeren selv at bidrage til monitorering og behandling af egen sygdom.

De to Erhoff Fonden-priser vil blive uddelt ved en ceremoni i København d. 27. september 2024.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Tine Jess, professor, centerleder, Aalborg Universitet, mobil: 2857 6038, jess@dcm.aau.dk
Johan M. Burisch, professor og overlæge, Amager Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, mobil: 2645 0363, johan.burish@regionh.dk
Allan Flyvbjerg, bestyrelsesformand, Erhoff Fonden, mobil: 5177 9548, allan.flyvbjerg1@outlook.dk

EF Prisuddeling Motiveringsslide 2024

2023:

Erhoff Prisen 2023

Juleen Zierath, Centerleder og Professor p Novo Nordisk Fondens
Metabolismecenter p Kbenhavns Universite

Motivering:

Professor Juleen Zierath opnede sin ph.d.-grad ved Karolinska Institutet i Stockholm i 1995 og har
efteruddannet sig i post doc-stillinger ved Hagedorn Forskningsinstituttet i Gentofte og p Harvard
Medical School i Boston.

Siden 2010 har Dr. Zierath vret professor i Integrativ Fysiologi ved Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet p Kbenhavns Universitet, og siden 2016 har hun vret administrerende direktr for
Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research ved det samme universitetsfakultet.
Parallelt hermed har hun vret og er professor i eksperimentel fysiologi og leder af sektionen for
Integrativ Fysiologi p Institut for Molekylr Medicin og Kirurgi ved Karolinska Institut Stockholm,
funktioner, som Dr. Zierath har varetaget siden 2001.

Dr. Zierath har publiceret mere end 350 fagflle vurderede forskningsartikler, hvoraf flere er
offentliggjort i tidsskrifter som Science, Cell, Nature Genetics og Cell Metabolism. Hendes
publikationer er blevet citeret mere end 27.800 gange, og hendes Web of Science h-index er p
91.

Professor Juleen R. Zieraths forskning fokuserer p molekylre og cellulre mekanismer, der
ligger til grund for udviklingen af insulinresistens ved type 2 diabetes og andre insulinresistente
sygdomme. Blandt Dr. Zieraths mange originale og betydningsfulde videnskabelige fund hrer
kortlgningen af flere molekylre ngletrin i insulinsignalvejen, der kontrollerer
glukoseoptagelsen i muskelvv. Et andet eksempel fra hendes frontlinjeforskning er afdkningen
af en ny cellulr omstningsvej, der involverer diacylglycerolkinaser, og som medvirker til at
regulere musklernes insulinflsomhed.

I de seneste r har Juleen Zieraths og medarbejderes forskning vret koncentreret om studier af
epigenetiske ndringer ved insulinresistens, og hvorledes epigenetiske mekanismer reguleres ved
omlgning af livsstil. Forskerholdet hrer ogs til blandt pionererne, der belyser de molekylre
mekanismer, som styrer de metaboliske dgnrytmer.

Professor Zierath er medlem af Nobelforsamlingen og Nobelkomiten for Fysiologi og Medicin, p
Karolinska Instituttet. Tidligere har hun vret forkvinde for Nobelkomiteen, bestyrelsen for
2 Keystone Symposier og European Association for the Study of Diabetes. Hun er medlem af
Academy of Europe, medlem af Det Kongelige Svenske Akademi, og Fellow af International Union
of Physiological Sciences. Hun har redaktrstillinger i flere frende videnskabelige tidsskrifter
inden for endokrinologi og metabolisme. Professor Zierath er tidligere chefredaktr for
Diabetologia.

Professor Zierath er blevet tildelt mange hderspriser, herunder Minkowski-prisen og Claude
Bernard-medaljen fra European Association for the Study of Diabetes, American Diabetes
Association's Harold Rifkin Award for Distinguished International Service in the Cause of Diabetes,
Datta Lectureship Award for enestende forskning indenfor for biokemi og molekylrbiologi fra
Federation of European Biochemical Society, Knud Lundbeck Award fra Scandinavian Society for
the Study of Diabetes, og J.B. Wolffe Memorial Lectureship Award fra American College of Sports
Medicine, og en Distinguished Professor Award fra Karolinska Institutet og det svenske
forskningsrd.

Dr. Zierath har modtaget adskillige EU-rammebevillinger og et Advanced Grant fra European
Research Council. I 2019 blev hun tildelt en resgrad, Doctor of Science (SC.D.) fra University of
Wisconsin-River Falls. I 2021 blev Juleen Zierath Ridder af Dannebrog.

Fondsbestyrelsen konkluderer
Professor Juleen Zierath er en af de internationalt mest betydningsfulde videnskabsfolk inden for
basal og translationel metabolisk forskning; en forskning som sigter mod udvikling af nye mder til
at forebygge og behandle insulinresistente folkesygdomme.

Kbenhavn 28. september, 2023

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2023

Tor Biering-Srensen, Forskningsleder, Professor, Ph.d.,

Motivering:

Tor Biering-Srensen er 39 r. Han er lge og Ph.d. fra Kbenhavns Universitet i henholdsvis 2011 og 2015. Han har tillige en Master of Public Health (MPH)-grad fra Harvard School of Public Health i 2018 og en Master of Science-grad fra Oxford University i 2023.

Umiddelbart efter sin Ph.d. var han 2,5 r ansat som post doc ved Harvard Medical School, Boston, USA. Efter udlandsopholdet flyttede prismodtageren i 2016 tilbage til Danmark for at oprette det frste Cardiovascular Non-Invasive Imaging Research Laboratory. Her varetager han funktionen som centerleder.

I 2022 blev han professor p Biomedicinsk Institut p Kbenhavns Universitet samtidigt med gennemfrelse af en lgelig efteruddannelse inden for hjertesygdomme p Kbenhavnske universitetshospitaler.

Forskningsfokus er non-invasive undersgelser af hjertets struktur og funktion, og sdan har det vret, siden han som 23-rig medicinstuderende tog orlov fra studiet for at tage et forskningsr. Prismodtagerens videnskabelige produktion af hj kvalitet er vokset i et imponerende tempo. Den omfatter > 300 fagflle vurderede artikler. Prismodtageren har et h-index p 42, og hans videnskabelige produktion er citeret mere end 7.000 gange.

Tor Biering-Srensen har udviklet et stort internationalt videnskabeligt netvrk og har Ph.d.- og medicinstuderende udstationeret ved Harvard Medical School, University of California, San Francisco, University of Toronto samt Universidada Federal do Acre i Brasilien. Han er p nuvrende tidspunkt hovedvejleder for 19 Ph.d.- studerende og 20 lgestuderende, der allesammen forsker i forskellige aspekter af cardiac imaging.

Prismodtagerens forskning tilvejebringer ny klinisk relevant viden, s hjertelger kan anvende forskellige former for billede-dannelser, skaldt cardiac imaging, til tidlig identifikation af begyndende funktionsnedsttelse i hjertet.

Tor Biering-Srensen foretager store klinisk-kontrollerede og randomiserede trials. Han har vret blandt de frste til at vise, at man hos ellers hjerteraske personer med get risiko for hjertesygdom, som for eksempel ved forhjet blodtryk eller sukkersyge, med cardiac imaging kan finde frem til hvilke mennesker, der i fremtiden vil udvikle blivende hjertesygdom, hvis de ikke behandles i tide. Hjertelger er derfor nu i stand til at opspore sdanne personer og stte ind med tidlig mlrettet behandling.

Til sin forskning har prismodtageren i fri konkurrence kunnet tiltrkke forskningsbevillinger p mere end 100 millioner kroner.

Tor Biering-Srensens kometagtige forskerkarriere er i omverdenen ikke get ubemrket hen. Han har som klinisk stjerneforsker modtaget en rkke hdersbevisninger inklusiv Selskabet for Teoretisk og Anvendt Medicin hdersmedalje til yngre forskere, talentpris (Sapere Aude) fra Det Frie Forskningsrd og Lundbeck Fondens Fellowship.

Konklusion Professor Tor Biering-Srensen er en talentfuld, innovativ og srdeles produktiv ung forsker, der siden studietiden har haft et fokus p at anvende nye billed-dannende teknologier til at bedre diagnose, behandling og prognose af mennesker i hj risiko for at udvikle kronisk hjertesygdom. Hans forskning er forbilledlig og har motiveret andre unge forskere til at bruge deres evner inden for samme forskningsfelt.

Kbenhavn 28. september, 2023

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2022:

Erhoff Prisen 2022

Jens D. Lundgren, professor, dr.med., overlge og centerleder,

Rigshospitalet og Kbenhavns Universitet

Motivering

Jens Lundgren er uddannet lge fra Kbenhavns Universitet (KU) i 1987. Han

forsvarede sin disputats fra KU i 1992 og er i dag ansat som overlge ved Rigshospitalet, og

professor i infektionsmedicinsk ved institut for klinisk medicin ved Kbenhavns Universitet.

Jens Lundgrens videnskabelige omrde er virussygdomme og epidemier/pandemier. Tidligt i hans

karriere var fokus p HIV-pandemien, og senere bredtes interessen sig til infektioner hos andre

patienter med lidende immunsystem og luftvejsinfektioner som influenza og coronavirus.

Jens Lundgren har forestet udviklingen af en rkke internationale forskningskonsortier indenfor

disse forskningsomrder, understttet af den Europiske Kommission, og National Institute of

Health (NIH), i USA.

EuroSIDA, et prospektivt observationalt studie, blev skabt i 1994 og fungerer stadig. Studiet

involverer over 100 kliniske afdelinger i 35 lande, og har publiceret over 300 artikler. Et vigtigt

studie i 1998 viste at effektiv behandling af HIV infektionen bevirkede en markant forbedret

prognose for HIV+ personer. Opflgende studier i 2001, viste at behandlingen formede at

reparere de huller som HIV infektionen forrsager i immunsystemet.

En rkke spin-off studier fra EuroSIDA blev udviklet. PARTNER studiet viste i 2019 at HIV

behandlingen gr at den HIV+ person ikke lngere smitsom; et resultat der skabte en global

kampagne kaldet Undetectable=untransmissable et vsentlig budskab for de smittede og

deres nre.

D:A:D studiet blev udfrt fra 2000-2016, og pviste en rkke bivirkninger ved lngere

tids brug af en rkke HIV lgemidler; studiet blev erstattet af RESPONSE i 2016, der fortsat flger

over 30,000 HIV+ personer over tid.

Endeligt har den Europiske Kommission siden 2018 stttet CARE konsortiet, der har til forml at styrke den videnskabelig samarbejdsramme mellem st- og vest-Europa hvad angr hndtering af HIV, tuberkulose og smitsom leverbetndelse.

EuroSIDA netvrket blev ogs brugt som grundlag for at skabe en flles forskningsinfrastruktur i

Europa fra 1997, mhp at udfre interventionsstudier. Samarbejde med tilsvarende

netvrk, og stttet af NIH, blev det globale infektionsmedicinske netvrk, dannet i 2006. Et

netvrk, hvor Jens Lundgren i 2010 blev udpeget som formand for den videnskabelige

styregruppe.

INSIGHT (International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials) har udfrt en rkke

afgrende randomiserede studiet, der danner basis for den nuvrende globale tilgang til optimal

behandling af HIV+. SMART- studiet fra 2006 og START studiet fra 2015 viste at alle HIV smittede har gavn af behandling. Prismodtageren er formand for den videnskabelige styregruppe.

Under coronapandemien, blev INSIGHT brugt til at lave forskning mhp at forbedre behandling og

vacciner mod denne nye sygdom. Jens Lundgren blev udpeget som global leder af denne indsats,

der har medfrt en rkke afgrende studier, der giver indsigt i, hvorledes indlagte patienter med

COVID-19 bedst br behandles.

NIH kondenserede i 2022 deres forsknings portfolio med henblik p at skabe en bedre pandemisk

forberedelses plan. Den globale studieplatform, STRIVE, blev dannet for at optimere

behandling af patienter indlagt med en rkke luftvejsinfektioner, der spreder sig epidemisk. Jens

Lundgren er globalt videnskabeligt ansvarlig for denne platform.

Jens Lundgren leder CHIP, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections, p

Rigshospitalet. CHIP har ansat 90 personer. I 2015 modtog CHIP en 10 rs bevilling fra Danmarks

Grundforskningsfond, mhp at oprette PERSIMUNE, et centre med fokus p at forst samvirkningen

mellem et abnormt fungerende immunsystem og sygdom. CHIP blev i 2013 officielt udpeget af WHO som et samarbejdscenter, og har ogs en lbende samarbejdsrelation med European Centre of Disease Control (ECDC), om diverse folkesundhedsmssige udfordringer p det europiske kontinent. CHIP har siden sin oprettelse i 1998 uddannet over 30 ph.d. studerende.

Jens Lundgren har publiceret mere end 800 videnskabelige artikler, der er citeret over 44,000

gange og med et H-indeks p 97.

For nylig udkom formidlingsbogen Vild virus, Politikens Forlag, skrevet af prismodtageren og journalist Lars Igum Rasmussen.

Jens Lundgren har tidligere modtaget anerkendelser for sin forskning i form af prestigefulde

nationale og internationale hderspriser, bl.a.: AIDS fondens forskningspris 1999, DSKMs

forskningspris 2004, Marie og August Krogh prisen 2011, European AIDS Clinical Society excellence

award 2015, KFJ forskningsprisen ved SUND/KU 2016, Hagedorn prisen 2017, Kauffman prisen 2021, og Danica Pensions hderspris, 2022. Blev ridder af Dannebrog-ordenen 2022.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor Jens Lundgren er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige videnskabsfolk inden for forskning, behandling og forebyggelse af udbredte virussygdomme.

Dertil kommer, at Jens Lundgren over de seneste to r ud over sit arbejde som overlge, forskningsleder og universitetslrer s godt som dgnet rundt har stet til rdighed som ekspert og vejleder for internationale og nationale sundhedsmyndigheder og politikere i deres hndtering af covid-19 pandemien.

Kbenhavn 4. november, 2022

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2022

Assistant Professor Nicholas Taylor, PhD

Nicholas Taylor graduated in Biomedical Sciences, Faculty of Medicine and Pharmacy, Free University of Brussels (VUB), Belgium in 2005.

Two years later, he obtained a Master degree of Biochemistry from Ghent University, Belgium. He defended his PhD in molecular biology at EMBL and Heidelberg University in Germany in 2011. Post doc training at leading universities in Germany, Spain and Switzerland.

Since 2018, Nicholas Taylor has been group leader and associate professor at Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Faculty of Health and Medical Science, University of Copenhagen. The research team headed by Dr. Taylor comprises of 14 students and postdoctoral researchers.

The team explores aspects of basic cellular and molecular functions including bacteriophage injection systems, the flagellar engine of bacteria and molecular mechanisms of multidrug transporters that possess physiological and pharmokinetics functions.

Dr. Taylor has published 30 scientific papers primarily in very high impact journals including four in Nature (three of which as first author), one in Cell (as last author), and four in Nature sister journals - again as either first or corresponding author. He has attracted several million Danish kroner from competitive grant bodies to fuel his research team.

In 2021, he became an EMBO Young Investigator, which recognizes the best group leaders under 40 years in Europe. He has now turned 36.

The Board of the Erhoff Foundation concludes:

Assistant Professor Nicholas Taylor has demonstrated talent and a major engagement in original basic research within cellular and molecular membrane biology with translational potentials.

Kbenhavn 4. november, 2022

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2021:

Erhoff Prisen 2021

Peter Rossing,

Overlge, professor, dr.med.,

Steno Diabetes Center Copenhagen og Kbenhavns Universitet

Motivering

Peter Rossing er 55 r gammel og uddannet lge i 1991 fra Kbenhavns Universitet (KU). Han forsvarede sin disputats fra KU i 1998 og er i dag ansat som overlge og forskningsleder p Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Han har siden 2016 vret klinisk professor ved KU.

Peter Rossing er en pioner inden for sit videnskabelige omrde og har haft en vedvarende og imponerende videnskabelig produktion inden for forskning i rsager til sendiabetiske komplikationer, srligt skader p nyrer og hjerte. Dette kombineret med en aktiv klinisk karriere som overlge p SDCC har vret til stor gavn for mennesker med diabetes i svel Danmark som internationalt.

Peter Rossing og hans kolleger har i adskillige tvrsnitsundersgelser undersgt den diabetiske nyres patofysiologi p forskellige stadier af nyresygdom, og undersgt risikomarkrer for forvrring og dd, herunder modificerbare svel som ikke-modificerbare risikofaktorer for ddelighed og tab af nyrefunktion.

Peter Rossing var sammen med Professor Hans-Henrik Parving den frste til at beskrive sammenhngen mellem udskillelse af albumin i urinen og faldet i nyrefunktionen, hvilket tyder p, at tilstedevrelse af protein i urinen er forbundet med en get risiko for acceleration i udviklingen af diabetisk nyresygdom.

Allervigtigst - Rossing og Parving viste i langtidsstudier af diabetespatienter, at vedvarende intensiv blodtryksbehandling markant forbedrede patienternes prognose. Den mediane overlevelse steg sledes fra 7 til 14 r p grund af bedre blodtryksbehandling. Og for nylig er der blevet pvist yderligere betydelige forbedringer i overlevelse for bde type 1 og type 2 diabetespatienter med nyresygdom.

I samarbejde med Prof. Harald Mischak er vrdien af et nyt protein urinmnster blevet pvist i forskellige studier. Protein-biomarkrerne synes nemlig at kunne bruges til meget tidlig opsporing af patienter i get risiko for at udvikle nyresygdom.

Foruden de epidemiologiske studier er Peter Rossing involveret i forskningsprojekter, der belyser hvorledes variationer i genomet og tarmmikrobiomet associerer til diabetisk nyresygdom.

Peter Rossing har tillige vret engageret i flere interventionsundersgelser af patienter med diabetisk nyresygdom, hvor der er anvendt andre lgemidler end blodtryksmedicin med det forml at forbedre prognosen. Blandt andet har nogle af de kliniske undersgelser med de blodsukkersnkende lgemidler, der kaldes SGLT2 hmmere vist i nogen grad at kunne beskytte mod udvikling af skader i nyre- og hjertefunktion.

Peter Rossing leder p SDCC en forskningsgruppe med 5 seniorforskere og 2 deltids seniorforskere, og 12 forskere, som er PhD-studerende eller arbejder med at frdiggre deres disputatser. Han er tidligere mentor / vejleder for 5 disputatser og 14 PhD-studerende.

Peter Rossing har publiceret mere end 520 videnskabelige artikler i flere af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for diabetes-, nyre- og hjertekar-omrdet. Han er iflge Web of Science citeret 23.814 gange og har et h-indeks p 77.

Prismodtageren har tidligere modtaget anerkendelser for sin forskning i form af prestigefulde nationale og internationale hderspriser, bl.a.: Dandy Prissen, Lassen Prisen, Niels Schwartz Srensen Prisen, Jakobinerklubbens Ung Forskerpris, Diabetesforeningens Pris, Minkowski Prisen, Camillo Golgi Prisen, Knud Lndbk Prisen og Edwin Bierman Prisen.

Fondsbestyrelsen konkluderer: Peter Rossing er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige videnskabsfolk inden forskning, behandling og forebyggelse af de organskader, som ofte rammer mennesker med diabetes. Derfor er det en stor glde for Erhoff Fonden at kunne hdre Professor Peter Rossing med Erhoff Prisen 2021.

Kbenhavn 29. november, 2021.

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

Erhoff Fondens Talentpris 2021

Lykke Sylow

Lektor, human fysiolog, Ph.d.,

Biomedicinsk Institut, Kbenhavns Universitet

Motivering

Dr. Lykke Sylow er rets modtager af Erhoff Fondens Videnskabelige Talentpris 2021, som er en personlig hdersgave p 50.000.- kr.

Prisen tildeles en srdeles talentfuld forsker under 40 r med omfattende og originale videnskabelige bidrag inden for det biomedicinske forskningsfelt.

Lykke Sylow er 38 r. Hun er kandidat i human fysiologi fra Kbenhavns Universitet i 2010 og modtog Ph.d.-graden fra samme universitet i 2014. I juli i r blev hun udnvnt til lektor p Biomedicinsk Institut ved Kbenhavns Universitet.

Under forskerkarrieren har prismodtageren fdt og opfostret to brn.

Prismodtageren har suppleret sin videnskabelige uddannelse med lngerevarende forskningsophold ved hospitaler og universiteter i Toronto, Boston og Melbourne.

Lykke Sylow belyser i sin forskning de forstyrrelser i musklernes stofskifte, der forekommer ved diabetes og krft. Hun har publiceret 57 videnskabelige artikler. Iflge Web of Science er hun citeret 1.556 gange og har et H-indeks p 20.

Her flger et uddrag af prismodtagerens fortlling om forskningsfeltet:

Jeg er fascineret af vores musklers helt fnomenale evne til at forandre karakteristika alt efter hvad vi udstter dem for. Trner vi, bliver musklerne strre og strkere, men er vi inaktive mindskes vores styrke og muskelmasse lynhurtigt. Min interesse i muskelfysiologi stammer fra min interesse i sport, hvor jeg som tidligere elitevolleyballspiller var optaget af at maximere mine musklers evne. Under mine studier p Idrt, frst i Odense, senere i Kbenhavn, blev jeg dog hurtigt mere optaget af motions sundhedsfremmende egenskaber. Jeg blev overvldet over, hvor strk evidens der er for at motion gavner vores sundhed, bde for raske, men isr for personer med diabetes, overvgt, hjerte-karsygdomme, endda krft. Samtidigt blev jeg meget overrasket over, hvor lidt man dengang vidste om de molekylre processer, som ligger til grund for motions gavnlige effekter. Dette pirrede min nysgerrighed som yderligere blev vakt, da jeg mdte Professor Erik Richter, en ledende ekspert inden for fysiologien, som senere blev min ph.d. vejleder. Hermed blev jeg endnu mere opslugt af at prve at forst de underliggende molekylre processer, der har betydning for hvordan vores musklers karakteristika forandrer sig.

Lykke Sylow har for sin forskning modtaget mange prestigefyldte anerkendelser og hderspriser, blandt andet guldmedajle for prisopgave ved Kbenhavns Universitet, Sapere Aude Talent Pris fra Forskningsrdet, Yong Investigator Award fra Det Danske Diabetes Akademi. Til at udfre sin forskning har hun i fri konkurrence skaffet omkring 30 millioner kroner.

Prismodtageren har allerede stor erfaring som sagkyndig bedmmer af videnskabelige artikler ved internationale forskningstidsskrifter, han har megen undervisningserfaring og er vejleder for en rkke yngre forskere.

Konklusion

Dr. Lykke Sylow har som ung forsker vist et imponerende initiativ og internationalt format i molekylrbiologisk og fysiologisk udforskning af rsager til forstyrrelser i musklernes stofskifte hos patienter med diabetes og krft. Hun er yderst kvalificeret til at modtage hdersprisen fra Erhoff Fonden.

Kbenhavn 29. november 2021

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2019:

Henrik Toft Srensen, professor, dr.med. modtager Erhoff Prisen 2019

Motivering

Henrik Toft Srensen har lgevidenskabelig embedseksamen fra Aarhus Universitet i 1983.

10 r senere blev han autoriseret som speciallge i intern medicin og i 1997 speciallge i leversygdomme.

Forsvarede PhD-afhandling i sundhedstjeneste-forskning i 1994 og doktorafhandling i klinisk epidemiologi i 1996.

Udnvnt til lrestolsprofessor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet i 2000 og prismodtageren er desuden adjungeret professor ved flere amerikanske universiteter.

Har mange akademiske tillidshver i faglige og videnskabelige komiter, rd, fonde, videnskabelige tidsskriftredaktioner og har ptaget sig mange universitets-opgaver inden for sit fagomrde.

Har vret universitetsvejleder for 64 Ph.d.-studerende, hvoraf flere i dage er professorer.

Forskning

Henrik Toft Srensen er og har vret srdeles forskningsaktiv. Han har publiceret godt 1100 videnskabelige artikler og er af det amerikanske analyse institut Clarivate Analytics positioneret blandt verdens mest citerede videnskabsfolk. Han har i Web of Science en impact factor p 87 og er citeret omkring 36,000 gange i den videnskabelige litteratur.

For sin forskning er Henrik Toft Srensen tidligere hdret med en stribe af nationale og international hderspriser og resmedlemskaber og han er ridder af Dannebrogordenen.

Eksempler p innovativ og indflydelsesrig forskning

Henrik Toft Srensen har stet i spidsen for en rkke internationale studier, og nogle af de vigtigste forskningsresultater er:
I 1998 gennemfrte han i samarbejde Krftens Bekmpelse et stort studie, som for frste gang viste, at blodpropper i venerne i benet og lunger kunne vre en markr for endnu ikke-diagnosticeret cancer. Ca. 26.000 personer med blodprop i ben og lunger blev fulgt i mere end 10 r, og de viste sig at have en mere end fordoblet risiko for at f diagnosticeret en cancersygdom efter indlggelse for blodpropper. Studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine, 1998.

Henrik Toft Srensen fremsatte herefter hypotesen om, at blodpropper i ben og lunger kunne vre markr for en meget aggressiv cancersygdom, og i r 2000 undersgte han i samarbejde med forskere p Krftens Bekmpelse og Dartmouth Medical School i USA prognosen hos krftpatienter, som ogs havde fet diagnosticeret blodpropper i ben og lunger. Denne gruppe viste sig at have en meget drligere prognose end krftpatienter med samme stadie og uden blodpropper i ben og lunger: Kun 12% af dem var i live et r efter cancerdiagnosen. Studiet er et af de mest citerede inden for omrdet, og det gav anledning til en rkke afledte studier i Europa og USA blandt andre forskergrupper.

I 2005 gennemfrte han et stort studie om sammenhngen mellem feber af ukendt rsag og risikoen for krftsygdom. Feber af ukendt rsag er en hyppig klinisk problemstilling, og der er usikkerhed om, hvordan den skal hndteres klinisk. Henrik Toft Srensen og medforfattere fulgte mere end 43.000 patienter og fandt, at denne feber er associeret med en get risiko for at f blodcancer, krft i lever, hjerne, nyre og mavetarmkanalen inden for et r efter episoden med feber. Ligeledes var krft hos denne patientgruppe forbundet med en drlig prognose af krftsygdommen.

I 2007 undersgte Henrik Toft Srensen med forskere fra USA og Italien, om sammenhngen mellem blodprop i ben og lunger i venesystemet ogs havde sammenhng med blodpropper i hjertet og slagtilflde. Som nogle af de frste p verdensplan fulgte de mange tusinde patienter med veneblodpropper i ben og lunger i 20 r og fandt, at de havde en klart forget risiko for at f blodprop i hjertet og slagtilflde. Sygdommene var sledes forbundne. Fundet er senere blevet bekrftet i en rkke efterflgende studier.

I 2012 viste Henrik Toft Srensen og medforfattere i et stort dansk studie over en 25-rig periode, at forekomsten af blodprop i hjertet faldt 37% for kvinder og 48% for mnd som udtryk for, at forebyggelsen havde vret effektiv. Samtidig viste de, at ddeligheden et r efter en blodprop faldt fra 31% i 1984 til 11% i 2008. Dermed viste de, som nogle af de frste p verdensplan, at forekomsten af andre sygdomme som lungesygdom, diabetes og demens havde strk indflydelse p prognosen efter en blodprop i hjertet.

I 2018 viste Henrik Toft Srensen og forskere fra Stanford University i et stort dansk studie, at migrne kunne vre en vigtig og overset risikofaktor for mange hjertekarsygdomme.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor Henrik Toft Srensen er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige forskere inden for klinisk epidemiologi. Isr prismodtagerens registerbaserede forskning til identifikation af nye biomarkrer for cancer og kredslbssygdomme er skelsttende og klinisk anvendelige. Som kun f forskere i vores eget land har Henrik Toft Srensen evnet at opbygge et forskerteam af imponerende omfang, originalitet og produktivitet.

Erhoff Fondens Talentpris 2019 tildeles Lars Wiuff Andersen, Lektor, lge, MPH, ph.d., dr.med., Aarhus Universitet

Motivering

Prismodtageren, der er 31 r, er uddannet lge ved Aarhus Universitet i 2013.

I 2016 erhvervede han sig sin ph.d.- grad, som udsprang af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Harvard Medical School.

Samme r frdiggjorde Lars Wiuff Andersen ogs en Master of Public Health (MPH) fra det prestigefyldte Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston.

ret efter i 2017 blev han, som den yngste p Aarhus Universitet, ansat som klinisk lektor. To r efter sin ph.d., opnede han doktorgraden ved Aarhus Universitet for videnskabelige arbejder relateret til hjertestop p hospital.

Aktuelt er prismodtageren ansat som lge p anstesi- og intensivafdelingen i Randers og sidelbende som lektor ved Center for Akutforskning ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Lars Wiuff Andersens forskningsinteresser er inden for kritisk og akut sygdom primrt hjertestop og svre infektioner (sepsis). Han har publiceret 71 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, hvoraf 23 er som frste-forfatterskaber og 11 er som sidste-forfatterskaber. Flere af forskningsresultaterne er offentliggjort i nogle af verdens frende tidsskrifter herunder et frste-forfatterskab i British Medical Journal (BMJ) og fire frste-forfatterskaber i Journal of the American Medical Association (JAMA). Prismodtagerens forskning er hyppigt citeret - flere af hans artikler er bl.a. citeret i internationale retningslinjer for behandlingen af patienter med hjertestop.

Prismodtageren har i ung alder vret i stand til at opn omkring 10 millioner kroner i forskningssttte fra offentlige forskningsrd og private fonde. Hans forskningsmeritter er tidligere anerkendt i form af hderspriser blandt andet Lundbeck Fondens Talentpris i 2016 og hderspris fra American Heart Association i 2015.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Lars Wiuff Andersen har i ung alder vist et ubestridt talent for at udvikle forskningsideer, tilvejebringe de ndvendige konomiske og kompetencemssige resurser til virkeliggrelse af de tagne initiativer - samt ikke mindst - at producere og positionere beundringsvrdigt mange originale forskningsbidrag af translationel og klinisk relevans inden for akut og kritisk medicin.

2018:

Ulla Wewer, dekan, professor, dr.med. modtager Erhoff Prisen 2018

Motivering

Ulla Wewer er 64 r. Lgevidenskabelig embedseksamen fra Kbenhavns Universitet i 1980.

Doktorafhandling over emnet Studies on the Basement Membrane Component Laminin" fra det samme universitet i 1985.

Efter kandidateksamen gennemfrte UW 2 rs klinisk postgraduat uddannelse efterfulgt af 4 rs forskningsansttelse i USA, sidst i 1984-87 ved National Institute of Health, Bethesda.

Efter hjemkomst til Kbenhavn var Ulla Wewer i 1986-1999 adjunkt og lektor ved Kbenhavns Universitet.

Ved det samme universitet blev Ulla Wewer i 1999 professor.

I perioden 2002-2005 var Ulla Wewer prodekan ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og siden 2005 har hun vret fakultetets dekan.

Ulla Wewer varetager talrige opgaver og tillidshverv i faglige og videnskabelige komiter, rd og fonde.

Forskning

Ulla Wewer har i mange r fokuseret sin forskning p analyser af struktur og funktion af det ekstracellulre matrix (isr laminin), celle-matrix interaktioner, celle adhsion og proteaser (isr ADAM12), og srligt i relation til cancer. Det har resulteret i offentliggrelse af omkring 190 videnskabelige arbejder.

Opmrksomhed p fakultetets medarbejderne og evnerne og viljen til at skabe optimale rammer og vilkr for fakultetets forskning

F akademiske ledere p topniveau har evnerne og viljen til at vrne om og udvikle, hvad der kan kaldes den empatiske ekspressionisme.

Ulla Wewer er et lysende og forbilledligt eksempel p, at gte omsorg for andre kan praktiseres i et arbejde med opslugende administrative og strategiske opgaver. Hun finder i sin travlhed tid til at kaste et autentisk hjlpsomt lys p utallige medarbejdere og studerende i fakultetet - s at de kan vokse og udfolde sig til bedste for universitetet og dets mission i samfundet.

Under drftelserne af dette rs mange nominerede kandidater til Erhoff Prisen 2018 blev der fremsat et synspunkt:

Hvorfor skal vi overhovedet overveje at give hdersprisen til en dekan, der som ventet gr sit arbejde godt og som har offentliggjort omkring 190 videnskabelige arbejder siden hun blev kandidat, nr andre nominerede priskandidater har beriget det danske og det internationale samfund med videnskabelig indsigt gennem mere end 1000 originale forskningsbidrag?

Men som det fremgik af den kollegiale indstilling havde fondsbestyrelsen at gre med nominering af en outsider i det ords allermest positive forstand. En outsider, som vi i fondsbestyrelsen gav funktionsnavnet minister = den som i det virkelige liv tjener andre.

En yderst vrdig kandidat, som til fulde opfyldte Fondens forml - om end p en ganske anderledes mde. Nemlig - at Ulla Wewer har fokus p at fremme andre forskeres muligheder for at skabe nye indsigter inden for biomedicinsk forskning.

Som det ogs fremgik af nomineringen er Ulla Wewer er en helt usdvanlig forskningskatalysator og en second to none forskningsentreprenr.

Hun har i de senere r givet sin egen forskning anden prioritet for i stedet helhjertet at arbejde for at skabe de bedst mulige vilkr for forskningsudvikling p Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kbenhavns Universitet.

Et af de mest ijefaldende initiativer og prstationer er fundraising til udvidelse af Panum og virkeliggrelsen af Mrsktrnet med alle dets faciliteter for avantgarde forskning inden for dansk biomedicin.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Dekan, Professor, dr.med. Ulla Margrethe Wewer har udfrt eminent biomedicinsk forskning.

Som sundhedsvidenskabelig dekan ved Kbenhavns Universitet har hun sat egen forskning i anden rkke for at skabe rammer og vilkr for at andre videnskabsfolk kan yde deres ypperste i en international sammenhng.

En sdan dedikation og et sdant usdvanligt engagement fr sjldent den opmrksomhed, beundring og anerkendelse, som det fortjener.

Netop derfor er det en stor glde for Fonden, at kunne hdre dekan og professor Ulla Wewer med Erhoff prisen 2018.

Erhoff Fondens Talentpris 2018 tildeles Kamilla Woznica Miskowiak professor, dr.med. og PhD, Institut for Psykologi, Kbenhavns Universitet og Psykiatrisk Center p Rigshospitalet

Motivering

Karriere

I en alder af 37 r har prismodtageren erhvervet sig en bachelorgrad, en kandidatgrad, en PhD-grad, en Dr. Med.-grad og et professorat i neuropsykiatri p Kbenhavns Universitet.

Ordet videnskabelig komet blev nvnt under voteringen i fondsbestyrelsen.

2003 Bachelor i psykologi ved Kbenhavns Universitet

2004 Master i psykologi ved Oxford Universitet

2006 Cand. Psych. fra Kbenhavns Universitet

2007 Guldmedalje fra Kbenhavns Universitet prisopgave om depression

2008 PhD fra Oxford Universitet: The effects of Erythropoietin on Cognitive and Neurobiological

Function in Healthy and Depressed Subjects

2018 Medicinsk doktorgrad fra Kbenhavns Universitet: Advancing treatment discovery for cognitive

dysfunction in mood disorders with neuroimaging and psychological assessments exemplified by

erythropoietin

2017 Professor i kognitiv neuropsykiatri ved Kbenhavns Universitet

Lundbeckfondens Talent Pris i 2009 og Forskningsrdets Young Researchers Award i 2009.

Har tilvejebragt > 22 millioner kroner til sit forskningsomrde; herunder et Lundbeck Foundation Fellowship i 2016 p 10 millioner kroner.

Forskning

Kamilla Miskowiak arbejder med neuropsykologisk og billeddannende forskning i depression og bipolar sygdom.

Depressions- og manisymptomer kan i dag behandles effektivt for de fleste patienter. Men op mod halvdelen af patienterne oplever vedvarende og invaliderende kognitive vanskeligheder, som hukommelses- og koncentrationsbesvr. Det vanskeliggr uddannelse og fastholdelse p arbejdsmarkedet og forringer dermed patienternes trivsel.

Prismodtageren og hendes team forsker i nye biologiske behandlingsmder p dette omrde. Blandt andet med undersgelser af, hvordan et dopingmiddel, som mske er bedst kendt i offentligheden for at vre blevet misbrugt i Tour de France, hormonet erythropoietin (EPO) p tvrs af psykiske lidelser gunstigt pvirker menneskets kognitive evner til f.eks. at problemlse og til at huske.

I en anden gren af prismodtagerens forskning er fokus at finde nye metoder til at vise, hvorledes bedringer i menneskers kognitive evner afspejles i hjernens struktur og funktion. Perspektivet er udvikling af valide kliniske redskaber til hurtigt og effektivt at kunne undersge effekten af nye biologiske og neuropsykologiske behandlinger.

Der kan g op til 10 r fr mennesker med bipolar sygdom fr stillet den rigtige diagnose og kommer i behandling. Et centralt forml med et tredje af prismodtagerens forskningsomrder er at finde brugbare hjernemssige og neuropsykologiske markrer, som vil kunne hjlpe med en tidlig diagnosticering af psykiske sygdomme. Forskergruppen har til det forml ivrksat et nationalt studie af mere end 200 enggede tvillinger, hvor de undersger hjernebaserede og neuropsykologiske biomarkrer for depression og bipolar lidelse.

Professor Kamilla Miskowiak forskning har indtil videre resulteret i 82 videnskabelige publikationer og flere bidrag til lrebger.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Kamilla Miskowiak har i ung alder vist et ubestridt talent for at udvikle forskningsideer, tilvejebringe de ndvendige konomiske og kompetencemssige resurser til virkeliggrelse af de tagne initiativer samt ikke mindst - at producere og positionere beundringsvrdigt mange originale forskningsbidrag af translationel og klinisk relevans.

2016:

Dr.med. Troels Staehelin Jensen, professor & overlge ved Health Fakultetet, rhus Universitet og ved rhus Universitetshospital modtager Erhoff Prisen 2016 i Carlsberg Akademiet i Kbenhavn

Erhoff Fondens motivering af prismodtager:

Troels Staehelin Jensen (TSJ) er 69 r. Lgevidenskabelig kandidat fra rhus Universitet i 1972. Disputats samme sted i 1986. Gennem de seneste mange r overlge og professor i neurologi og i eksperimentel og klinisk smerteforskning ved Aarhus Universitet. Udover stilingen som professor i neurologi er TSJ ogs leder af Danish Pain Research Center www.dprc.dk en forskningsenhed ved Aarhus Universitet, hvor klinikere, Post docs, PhD studerende, medicinstuderende forsker under ledelse af TSJ og to tilknyttede seniorforskere Professor dr.med. Nanna Finnerup og forskningsoverlge dr.med. Lone Nikolajsen.

I 2015 blev TSJ ogs centerleder af International Diabetic Neuropathy Consortium ved Aarhus Universitet www.idnc.au.dk . TSJ har indtil for nylig vret medlem af Forskningsrdet for Sundhed og sygdom og er fortsat medlem af Retslgerdet.

TSJ har publiceret 389 videnskabelige arbejder med peer review samt en rkke bogkapitler og flere bger overvejende om smerter. De videnskabelige arbejder er hyppigt citerede i den videnskabelige litteratur (i alt 20.000 citationer og TSJs H-index pr. nov 2015: 76). Han har vret vejleder for flere disputatser og for ca. 30 Phd studerende.

Forskning. Troels Staehelin Jensen har en lang erfaring inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning. Han var den frste egentlige basale eksperimentelle smerteforsker i Danmark og hans forskning har derfor vret en inspirationskilde og en betydelig drivkraft for det hje internationale niveau, som Dansk smerteforskning har opnet.

TSJs smertestudier begyndte for ca. 35 r siden med undersgelser af kroppens eget smertehmmende system, som udover de velkendte endorfiner omfatter en rkke andre smerteregulerede signalstoffer. Smertereguleringen har sin oprindelse i sm kerner i hjernestammen, hvorfra komplekse baner forlber til rygmarvens baghorn og hmmer smerteimpulsernes videre forlb til hjernen. Det er disse systemer der bl.a. forklarer, at smerteopfattelsen er forskellig fra person til person; at nogle mennesker lettere kan smertelindres end andre, og at andre mennesker mske har risiko for at f vedvarende smertetilstande. Disse tidlige basale studier udfrte TSJ ved Mayo klinikken, Rochester, Minnesota og senere ved University of California San Diego (UCSD) sammen med Prof. Tony L. Yaksh i forbindelse med flere forskningsophold. Sammen viste forskerne betydningen af signalmolekylerne serotonin, noradrenalin, dopamin, glutamate og opioider i regulation af spinale nociceptive reflekser og anden nociceptiv aktivitet. Studierne gav bl.a. anledning til TSJs doktordisputats.

Som klinisk neurolog var det vigtigt for TSJ at udvide og bruge denne basale neurobiologiske og neurofarmakologiske viden til ogs at applicere den p mennesker, hvad enten der var tale om raske eller syge. Det viste sig, at ogs hos mennesker spillede disse smertemodulerede systemer en vigtig rolle. Undersgelser over lidocains og morfins virkning i rygmarven hos raske forsgspersoner godtgjorde bl.a. at der var en klar virkning af disse stoffer p rygmarvsniveau. Men et vsentligt punkt handlede naturligvis om hvad sker der, nr nervesystemet er beskadiget af sygdom?

I de flgende r undersgte TSJ med sine PhD studerende, hvorledes smertesystemet fungerede hos patienter med forskellig neurologisk lidelse: f.eks. traumatiske nervelidelser, amputationer, rygmarvskadede, dissemineret sklerose, slagtilflde osv. TSJ og hans medarbejdere dokumenterede i en rkke systematiske studier at uafhngigt af den underliggende rsag, s er der en rkke fllestrk, der gr sig gldende ved disse typer af nerveskade.

Patienterne har tegn p sensorisk tab, og skaderne p nervesystemet giver anledning til skaldte neuroplastiske ndringer ikke blot i de enkelte nerver, men ogs i rygmarven og i flere omrder af hjernen. Resultatet er, at der opstr en sensorisk overflsomhed, som medfrer smerter. En naturlig konsekvens af disse fund var, hvorledes denne nervemssige overflsomhed og kroniske smerter kan kureres eller i det mindste reduceres. TSJ og hans medarbejdere lavede de flgende r en serie kontrollerede undersgelser omfattende antidepressiva, opioider og antikonvulsiva og deres virkning p forskellige neurologiske smertetilstande.

Det viste sig at neurogene smerter var vanskeligt at behandle effektivt. Men kunne de forebygges? Som en af de frste kastede TSJ og hans forskerkolleger sig over dette sprgsml. I klassiske studier fra 1983 og 1985 foretog TSJ prospektive undersgelser af amputationspatienter og undersgte risikofaktorer for udvikling af stumpe smerter og fantomsmerter efter amputation af en arm eller et ben. I et meget citeret arbejde i Lancet fra 1997 viste Lone Nikolajsen og TSJ at man til trods for en sofistikeret og intens smertebehandling fr amputation s kunne man ikke undg udvikling af fantomsmerter. Det var overraskende. Men selvom resultatet fra denne undersgelse var negativt s reprsenterede dette studie starten p et nyt fokus blandt smerteforskere rundt om i verden i en ihrdig sgen efter risikofaktorer for udvikling af kronisk smerte efter operation eller efter anden sygdom. Netop identifikation af risikofaktorer for overgang fra akut til kronisk smerte hrer fortsat til et af de hotte omrder inden for den nuvrende smerteforskning. TSJ og hans kolleger foretog lignede studier inden for andre smertetilstande f.eks. smerter efter nakkeskade og efter slagtilflde.

Den sidste rstid er TSJs forskning rettet mod en af vor tid store livsstilssygdomme, diabetes, hvor en rkke patienter udvikler tegn p nerveskade, skaldt neuropati. Selvom diabetisk neuropti er hyppig har forskningsomrdet vret svrt tilgngeligt og kun sjldent undersgt. Men takket vret en strre bevilling fra Novo Nordisk Fonden har TSJ i samarbejde med kolleger ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, University of Oxford og University of Michigan over de nste 5 r fet mulighed for at udforske den diabetsike neuropati og forhbentlig finde frem til nogle af de mulige rsager til neuropati ved diabetes. Forskerne undersger her en palet af mulige risikofaktorer og biomarkrer i hb om at finde indikatorer, der kan forudsige sygdom, s egentlig forebyggelse kan sttes ind.

TSJs har gennem rene gennemfrt sine forskningsprojekter med en rkke samarbejdspartnere og uden dem ville det slet ikke have vret muligt at n dertil hvor de er. Mange af hans egne tidligere phd studerende er nu avanceret til overlger og professorer inden for anstesiologi, neurologi, klinisk neurofysiologi, neurokirurgi og psykologi.

Den internationale vinkel. Udover hans videnskabelige arbejde og arbejde som professor i neurologi har TSJ ogs vret srdeles aktiv p den internationale smerte scene hvad organisation angr; frst som prsident for Scandinavian Association for the Study of Pain, som rdsmedlem i gennem knap r 20 af den strste smerteoganisation International Association for the Study of Pain (IASP). TSJ var prsident for denne organisation fra 2005-08 og er i jeblikket liaison for IASP i Sydstasien. Han forsger her at medvirke til uddannelsen af fagligt personale og dermed behandlingen af mennesker med smerter i flere udviklingslandene i Sydsstasien (Bhutan, Vietnam, Laos, Thailand, Myanmar, Nepal, Indonesien, Cambodia og Mongoliet)

Fondsbestyrelsen konkluderer:

Professor, overlge, dr.med. Troels Staehelin Jensen er et internationalt og nationalt anerkendt fyrtrn indenfor smerteforskning og smertebehandling. Han har vret en af drivkrfterne og pionererne inden for smerteforskning og vret med til at nye forskningsgrupper om smerter er opstet bde herhjemme og i udlandet. Samtidigt har han vret srdeles aktiv i organisation af internationale videnskabelige netvrk inden for sit forskningsfelt.

PhD Sren Dinesen stergaard, Lge & Lektor, Health Fakultetet, Aarhus Universitet tildeles Erhoff Fondens Talentpris 2016

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Sren Dinesen stergaard (SD) er 35 r. Han tog medicinsk embedseksamen ved Aarhus Universitet i 2009 og erhvervede PhD-graden ved samme institution i 2014. I oktober 2015 blev SD udnvnt som lektor p Institut for Klinisk Medicin ved Health, Aarhus Universitet.

SDؒs forskningskarriere begyndte under medicinstudiet, hvor han tog et frivilligt forskningsr p PET-centret / Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitetshospital. Her arbejdede SD p at ge forstelsen for samspillet mellem hjernens signalstoffer via forskellige scannings-teknikker. Hans frste internationale publikationer stammer fra denne tid.

I lbet af sin kliniske basisuddannelse som yngre lge i psykiatrien deltog SD i udredning og behandling af flere patienter, der led af svr depression ledsaget af vrangforestillinger og hallucinationer (psykotisk depression). Han hftede sig isr ved, at der ikke eksisterede en metode til mling af svrhedsgraden af psykotisk depression, og at dette besvrliggjorde behandlingen og monitoreringen af sygdomsforlb. Derfor indskrev SD sig p PhD-skolen under Health ved Aarhus Universitet med et selvstndigt defineret projekt, der netop sigtede mod at udvikle en specifik mlemetode (en skaldt rating-skala) til brug under behandlingen af psykotisk depression.

I lbet af sit PhD-projekt (2011-2014) rekrutterede og interviewede SD 50 patienter med psykotisk depression p i alt 13 psykiatriske hospitaler spredt over landet. Analyserne af det indsamlede materiale og tilsvarende data fra et strre amerikansk forsg, frte til udviklingen af den frste specifikke rating-skala for psykotisk depression (The Psychotic Depression Assessment Scale (PDAS)), som allerede er blevet anvendt i undersgelser uden for Danmark. SDs oprindelige engelske version af PDAS er nu oversat til dansk, koreansk, japansk, hollandsk, tyrkisk og flere oversttelser er planlagt. Det er ganske exceptionelt, at SD har udviklet og valideret PDAS i lbet af et 3-rigt PhD-forlb.

Efter at have rekrutteret det planlagte antal patienter til sit kliniske PhD-studium rejste SD til Boston, hvor han i 2013 tilbragte syv mneder som Research Fellow ved Massachusetts General Hospital, Harvard Medical School. Her arbejdede han sammen med nogle af de mest toneangivende forskere i amerikansk psykiatri, hvilket har frt til flere flles publikationer samt til bde aktuelle og planlagte flles forskningsprojekter.

Til trods for sin relative korte karriere som forsker har SD en imponerende videnskabelig produktion. Sledes har han publiceret 43 artikler (herunder 23 som frsteforfatter og 6 som seniorforfatter) i internationale videnskabelige tidsskrifter, herunder The Lancet, JAMA Psychiatry, PLOS Medicine og The American Journal of Psychiatry. Endvidere er han, sammen med kolleger fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School, medforfatter p to kapitler i engelsksprogede lrebger i psykiatri. SD er tillige medredaktr for tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica og som vice-redaktr for Acta Psychiatrica Scandinavica.

Fundraising er en forudstning for forskning og det er beundringsvrdigt at SD har medvirket til at rejse over 10 millioner kroner til forskning siden 2010. Bevillingerne har frt til solide forskningsresultater og han har p den baggrund modtaget stor anerkendelse, herunder Lundbeckfondens Talentpris 2010, Uddannelsesministeriets EliteForsk Rejsestipendium 2012, samt hhv. Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris og det Amerikanske Selskab for Klinisk Psykofarmakologis New Investigator Award i 2015.

2015:

Torben Hansen (TH), professor, PhD, ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kbenhavns Universitet modtager 17. juni Erhoff Prisen 2015 i Carlsberg Akademiet i Kbenhavn.

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Torben Hansen (TH) er 58 r. Han er kandidat fra Kbenhavns Universitet i 1984 og modtog Aarhus Universitets guldmedalje for en prisopgave fokuseret p detektion af cancerantigener ved hjlp af monoklonale antistoffer i 1986. I 1992 forsvarede han sin ph.d. omhandlende vvstype klasse I peptiders modulerende effekt p insulin receptorens signalering p Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Kbenhavns Universitet.

I perioden 1994-97 fik han sin postgraduate trning og arbejdede som post.doc p afdelingen for cancerbiologi p Panum Instituttet og fra 1987-90 som visiting scientist p Stanford Universitet og p Receptron Inc. Ca., USA. I 1990 blev han tilknyttet Steno Diabetes Center. I en periode herefter arbejdede han som visiting scientist p Pasteur Instituttet i Paris hos professor Philippe Frougel. Siden 1990 har TH arbejdet som forsker frst p p Steno Diabetes Center i Gentofte, fra 2008 som overlge og fra 2009 som forskningsdirektr p Hagedorn Instituttet, Gentofte.

I 2010 indgik TH og forskningsgruppen som en del af det nye Metabolismecenter p det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Kbenhavns Universitet; Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, hvor TH siden da har vret professor og gruppeleder. TH blev adjungeret professor i molekylr diabetologi ved Syddansk Universitet i 2008 og i 2011 fuld professor i human metabolisk genetik ved Kbenhavns Universitet

TH er en original, kompetent og visionr forsker indenfor molekylr og translationel diabetologi samt diabetisk genetisk epidemiologi. Med sine grundige undersgelser har han vret ophavsmand til talrige opdagelser af molekylre rsager til metaboliske sygdomme. TH har vret primus motor i identifikation og indsamling af danske familier med monogen tidligt debuterende autosomalt dominant segregerende diabetes, skaldt Maturity-Onset Diabetes of the Young (MODY).

I et internationalt konsortium var han med til at identificere MODY3 (HNF1A) genet, et arbejde der blev publiceret i Nature i 1996 (>800 citations).

THs forskning har vist at monogen diabetes er en relativt hyppigt forekommende diabetesform i Danmark og at korrekt diagnostik er af stor betydning for rdgivning, behandling og forebyggelse af komplikationer hos patienter med monogen diabetes. Den ny viden omkring monogene former for diabetes har TH formidlet til bde patienter og behandlere i Danmark i form af artikler i Diabetesforeningens Behandlerblad og pressen og via en rkke foredrag. Med TH som leder tilbydes nu genetisk diagnostik af MODY og andre former for monogen diabetes og fedme p Steno Diabetes Center. Senest har TH i et samarbejde med Beijing Genomics Institute (BGI) i Shenzhen, Kina udviklet en omkostningseffektiv screeningsmetode der bygger p targeteret Next Generation Sequencing. Denne metode er nu implementeret i den daglige diagnostik af patienter med monogen diabetes eller svr overvgt.

TH har som forskningsleder bidraget med en rkke opdagelser af de genetiske rsager til ophobning af fedme, diabetes og forhjet blodtryk i den del af befolkningen, som rammes tidligt i livet af reforkalkning. Resultater fra disse studier er publiceret i blandt andet Nature Genetics, Lancet, Journal of Clinical Investigations, American Journal of Human Genetics, Plos Genetics, PNAS, Diabetes og Diabetologia (>150 artikler, >10.000 citions).

TH har supervisereret 21 PhD studerende og 27 master studerende. P Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Kbenhavns Universitet er TH leder af PhD Graduate Programme for Basic Metabolic Research og chairman for det nationale PhD graduate netvrk der beskftiger sig med metabolismeforskning. Ydermere er han medlem af EASDs (European Association for the Study of Diabetes) Council.

Hans forskning er fokuseret p identifikation af de arvelige rsager til tidligt debuterende former for diabetes og fedme samt tarmbakteriers betydning for sygdom og sundhed. Sammen med forskere p Metabolismecentret og en rkke frende forskningsinstitutioner i Europa og Asien har han i en rkke arbejder rapporteret at sammenstningen og diversiteten af tarmbakterier har stor betydning for metabolisk sundhed. Disse studier har siden 2010 bl.a. frt til 4 publikationer i Nature og 2 i Nature Biotechnology (>2.500 citations). Senest har han i et samarbejde med forskere p det Naturvidenskabelige Fakultet ved Kbenhavns Universitet og Steno Diabetes Center pvist at en stop-mutation i genet TBC1D4 kan forklare 15% af diabetes hos den grnlandske Inuit befolkning. Dette banebrydende arbejde er for nylig publiceret i Nature. TH har publiceret mere end 350 peer-reviewed artikler, er citeret mere end 20.000 gange og har en H-faktor p 62 iflge Web of Science.

THs forskning vil fortsat vre fokuseret p betydningen af det humane genom og det humane mikrobiom i relation til metabolisme. Specielt vil TH bidrage til udviklingen af nye metoder til forudsigelse, forebyggelse og evidensbaseret behandling af bde monogene og mere almindelige metaboliske og kardiovaskulre lidelser i den udsatte del af den almindelige befolkning.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer

Professor Torben Hansen, Kbenhavns Universitet, er en videnskabelig ildsjl, som siden han opnede sin PhD-grad har ydet meget vsentlige bidrag til vores forstelse af de arvelige rsager til diabetessygdomme. Hans dedikerede og beundringsvrdige indsats af meget hjt internationalt format belnnes med Erhoff Prisen 2015.

Lektor, civilingenir, Simon Tilma Vistisen, PhD, rhus Universitet tildeles Erhoff Fondens talentpris.

Erhoff Fondens motivering af prismodtager

Simon Tilma Vistisen (STV) er 34 r. Uddannet som civilingenir i sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet 2002-2007. PhD grad fra HEALTH, arhus Universitet i marts 2010 med projektet: Prediction of fluid responsiveness in intensive care.

STV fik efterflgende ansttelse p Hammel Neurocenter fokuseret p medicoteknisk udvikling. Fra 2014 har STV fortsat halvtidsforskning p Hammel Neurocenter og tillige halvtidsansttelse som forskningslektor ved rhus Universitet.

SVT har publiceret 13 videnskabelige arbejder heraf 11 som frsteforfatter.

Prismodtageren har en unik faglig/videnskabelig profil med sin tekniske baggrund som ingenir kombineret med medicinsk erfaring. Han har sledes vret i stand til at penetrere et vanskeligt medico-teknisk fagomrde med mange innovative ider og forskningsbidrag.

Blandt andet belnnede Aarhus Universitetshospital ham i 2013 for rets mest originale forskningsid: et nyt monitoreringssystem designet til monitorering af intensivt behandlede patienter.

STV har i 2015 modtaget en to rig bevilling fra Det Frie Forskningsrd til at videreudvikle svrt syge patienters overvgningssystemer, der har potentiale til at ndre klinisk fysiologisk praksis.

2014:

Erhoff Prisen 2014 tildeles Sektordirektr, professor, dr. med. Mads Melbye, Kbenhavns Universitet

Motivering:

Skandinavien og dermed ogs Danmark er i den biomedicinske forskningsverden kendt for en meget vigtig resurse: Vores registre over danskernes liv og helbred fra fdsel til exit.

Det er en diamantmine s stor og heldigvis nyttiggres den resurse af rigtigt mange forskere i Danmark.

Erhoff Fonden har tidligere hdret to fremtrdende epidemiologiske forskere, Kre Christensen og Thorkild Srensen.

I r er det atter en af giganterne inden for international epidemiologisk forskning som modtager prisen, nemlig sektordirektr, professor, dr. med. Mads Melbye.

Han er udvalgt i et meget stort og strkt felt af nominerede, og det som fondsbestyrelsen har lagt vgt p i den finale vurdering, er Mads Melbyes enorme tft for p en original mde at drage nytte af sundhedsregister- oplysninger til at belyse og afklare mange ptrngende kliniske problemstillinger.

Mads Melbye er 58 r, blev lge fra Kbenhavns Universitet i 1984, men var allerede da langt i sin forskerkarriere: I 1981 udfrte Melbye studier af den sygdom, som senere blev kendt som AIDS, og i 1983 modtog han guldmedalje fra universitetet for sit epidemiologiske arbejde vedrrende Epstein-Barr virus og krft.

Han har arbejdet med krftforskning i Aarhus og i Cancerregistret, han var en af de superprofessorer, Bertel Haarder udpegede - det var i perioden 1992 til 1997.

I 1992 etablerede Mads Melbye Afdeling for Epidemiologisk Forskning p
Statens Serum Institut, og i dag udgr hans afdeling t af Europas strste
epidemiologiske forskningsmiljer.

Han har spillet en afgrende rolle for opbygningen af den danske infrastruktur, hvad angr registerforskning, og har i 10 r vret formand for den danske regerings komit for register-forskning.

Mads Melbye har desuden har vret adjungeret professor p Karolinska i Stockholm i 10 r, og i dag er han professor i medicinsk epidemiologi ved Kbenhavns Universitet og direktr for Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Serum Institut, Kbenhavn og han leder af den nationale biobank.

Erhoff Fondens Talentpris 2014 tildeles cand med. Bo Lfgren.

Motivering:

Erhoff Fondens Talentpris 2014
Lge, PhD Bo Lfgren, rhus Universitet
Omkring 3500 danskere fr hvert r hjertestop uden for hospital, og af dem overlever kun omkring 10%. Lignende forhold kender man i udlandet. Det er rigtigt alarmerende og overlevelsestallet skal op. Og det er en af de store og tunge sager som Erhoff Fondens frste Talentpris modtager, Bo Lfgren, meget mlrettet gr noget ved.
Han forsker i rsagerne til den ringe overlevelses chance ved hjertestop uden for hospital. Han belyser problemstillinger i dyreksperimentelle modeller. Og han undersger blandt andet nyttevrdien af ultralyds supervision af hjertet efter den initiale genoplivning.
Ikke mindst mener Bo Lfgren, at vi skal blive langt bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, fordi genoplivning, ydet fr ambulancen nr frem, er helt afgrende for overlevelsen. Derfor er han bl.a. med til at undersge, hvilke pdagogiske principper, der er mest effektive, nr man skal undervise befolkningen i genoplivning.
I lgeverdenen ser vi gte talenter og megen flid, men i Erhoff Fonden blev vi alligevel meget imponerede, da vi modtog indstillingen af Bo Lfgren.
Bo er 37 r og er net beundringsvrdigt langt som, forsker, lge og underviser.
Bo blev tndt p og engageret i hjertemedicinsk forskning under lgestudiet og han er lge fra Aarhus Universitet i 2005. Fem r senere opnede han PhD-graden fra det samme universitet. I 2004 og 2005 var han gsteforsker ved Brigham and Womens Hospital og Joslin Diabetes Center p Harvard University i Boston.

Fra 2005 til 2009 havde han videnskabelige ansttelser ved Hjertemedicinsk Afdeling B, rhus Universitetshospital, Skejby og Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Foruden sin omfattende forskning er Bo Lfgren aktuelt i gang med speciallgeuddannelsen indenfor hjertekarsygdomme.
I 2012 blev Bo Lfgren udnvnt til adjungeret lektor ved Aarhus Universitet.

Og hans videnskabelige livtag har p den korte tid affdt omkring 80 videnskabelige publikationer heraf 22 er som frste forfatter og 28 som sidste forfatter.

Et af kendetegnene ved exceptionelle mennesker inden for videnskab er ofte deres evne til at proliferere i forskningsmiljet og smitte andre med deres videnskabelige nysgerrighed, begejstring og energi. Det glder ogs for Bo Lfgren. Han har allerede vejledt 20 forsknings studerende ved rhus Universitet.

Han har ogs tilegnet sig en omfattende erfaring indenfor pr- og postgraduat undervisning og i kursusledelse.

Naturligvis har Bo Lfgrens engagement i forskningsverden frt en rkke priser og anerkendelser med sig. Jeg vil blot fremhve f af dem:

2010 Young Investigator Award fra American Heart Association,
2011 Forskningspris: Den mest publicerende forsker under 40 r, Skejby Sygehus
2012 Forskningspris: Den mest innovative forskningsid, Aarhus Universitetshospital
2012 Knud Hjgaards Fonds Eliteforsker Postdoc Stipendium

Og hvem er s mennesket bag alt dette? Og hvordan fik han iden til at bidrage til at bringe Danmark internationalt i front inden for netop den forsknings niche som vedrrer forbedring af genoplivning?
Det er jo ikke et af de klassiske videnskabelige omrder hvor Danmark er markant positioneret p verdenskortet.
Fra Erhoff Fondens mediekonsulent, journalist Kirsten Bohl, som har interviewet Bo ved vi, at han betragter sit arbejde som klinisk lge og den parallelle aktivitet som fuldblodsforsker, hvor han bruger aftener, ntter, weekender og ferier p forskning, som en ufattelig spndende opdagelsesrejse ind i ukendt land.
Nr Bo Lfgren fortller om sit arbejde, fornemmer man hans store begejstring ved at vre p rejsen. Og ikke mindst hans stolthed over at vre p et superhold, og han fremhver igen og igen, at uden kollegerne og mentorerne var det ikke lykkedes.
Og til sidst historien om hvorfor forskningsomrdet netop blev genoplivning.
Til Kirsten Bohl har Bo fortalt om den person, der gav ham interessen for genoplivning og for at blive lge: Som barn og ung var Bo konkurrencesvmmer i Solbjerg ved rhus, og hans trner, Otto Westergaard, var meget optaget af livredning og frstehjlp. Da Bo stoppede som konkurrencesvmmer, ja s blev han livredder og siden lge og forsker. I hvad? Livredning p verdensplan!

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:
Lektor, PhD Bo Lfgren har haft en kometagtig karriere inden for sit forskningsomrde, som er eksperimentelle, kliniske og pdagogiske metoder til at forbedre prognosen for behandling af hjertestop uden for hospitals regi. Han har bidraget til sit forskningsfelt med en rkke originale iagttagelser og han er et lysende forbillede for andre yngre forskere.

2012:

Erhoff Prisen 2012 tildeles Professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, rhus Universitet.

Uddannelse og karriere

Prismodtageren, Jens Christian Djurhuus (JCD), er lge fra Kbenhavns Universitet i 1970. Forsvarede sin doktordisputats om nyrebkken funktioner ved det samme universitet i 1980.

Klinisk efteruddannelse ved kbenhavnske universitetshospitaler.

1973-77 klinisk forskningsassistent p kirurgisk afdeling D, Rigshospitalet efterfulgt af en stilling som research fellow p Stanford University Medical Center, Division of Urology, California i 1977-1978.

Frst lektor (1978-1985) og derefter (fra 1985-) professor ved Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning (nu Institut for Klinisk Medicin), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health), rhus Universitet.

I perioden 1978 - juni 2012 leder af ovennvnte institut.

Har bekldt et vld af tillidshverv

Medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsrd, 1998-1999
Nstformand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsrd, 1999-2001
Formand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsrd 2001-2004
Bestyrelsesformand, Videns- og forskningscenter for Alternativ Behandling 2005- 2011
Medlem af bestyrelsen, Svineafgiftsfonden 2004-2009
Bestyrelsesformand, N.C. Nielsens Fond 1984-
Bestyrelsesformand, Anna og Tage Mellers Mindefond 1989-
Bestyrelsesformand, Edith Waagens og Frode Waagens Fond 2001-
Bestyrelsesformand, Dagny og Hildur Jacobsens Mindefond 1995-
Formand, Dansk Medicinsk Selskab 2004-2007
Medlem af Det Rdgivende Udvalg, Odd Fellow Ordenens Forskerpris 1987-
Medlem af Det Rdgivende Udvalg, Karen Elise Jensens Fond 1994-2007
Bestyrelsesmedlem, in Situ RCP 2006-2012
Medlem af Det Rdgivende Udvalg, Codan Prisen 1996-
Videnskabelig formand, International Childrens Continence Society 1995-
Bestyrelsesformand, Karen Elise Jensens Fond 2007-
Formand for bestyrelsen, Det Frie Forskningsrd 2007-

Har modtaget hderspriser, inklusiv

Jrgen Lund Prisen 1975

N.C. Nielsen Prisen 1983

Odd Fellow Prisen 1985

Hanstedgrd Prisen 1988

S & W Prisen 1991

Konsul Carlsens Legat 1995

Jydsk Medicinsk Selskabs Pris 1995

Rigmor og Carl Holst Knudsens Pris 2002

Videnskabelig virksomhed

JCD har skabt et videnskabeligt vksthus ved rhus Universitet og har vret vejleder ved 25 doktordisputatser og 33 PhD afhandlinger.

Har offentliggjort 350 internationale publikationer.

JDCs primre forskningsomrder er obstruktiv nefropati, brns vandladningsforstyrrelser, ufrivillig vandladning og urin-refluks.

Det hele begyndte p en urinvejskirurgisk afdeling p Rigshospitalet i 1970. P grise, hvor JCD mlte urin flow fra nyrebkken til blre og peristaltik. Metoderne blev overfrt til mennesker med medfdte misdannelser i urinvejene. Efter opholdet p Stanford University blev JCD ansat p rhus Universitet, hvor han for alvor tog fat p at etablere et omfattende klinisk forskningsinstitut. Hans egen forsknings repertoire blev betydeligt udvidet og noget af det frste var undersgelser af rsager til tilbagelb af urin fra blre til nyrer, en sygdom som for brn hyppigt var rsag til nyresvigt og i vrste fald dialyse og nyretransplantation. JCD og medarbejdere viste igennem deres forskning af urin-refluks at det var en drlig blrefunktion der skulle behandles for at forebygge udvikling af alvorlige komplikationer in nyrerne.

Med de nye metoder til mling af blrefunktion over dgnet var vejen banet for et af JCDs helt store forskningsfelter, nemlig studier af de 1% af befolkningen, som lider af sengevden. Forskning der blandt andet er udfrt af Djurhuus gruppen har vist at sygdommen i virkeligheden dkker over mange forskellige undergrupper af enuresis med forskellig rsag og dermed med forskellige behandlingsbehov.

Forskningsorganisatorisk indsats

JCD har over 34 r vret drivkraften bag opbygningen af det strste sundhedsvidenskabelige institut i Danmark, Institut for Klinisk Medicin, ved rhus Universitet. Derved har han og hans medarbejdere skabt sammenhng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling og uddannelse en model, som er blevet et forbillede for andre universitetshospitaler i Norden.

Frem til 1988 var forskningsaktiviteten ved rhus Kommunehospital og rhus Amtssygehus ikke s organiseret og ikke s omfattende. I dag er der til Instituttet tilknyttet omkring 100 professorer, 280 lektorer og mellem 400 og 500 PhD studerende, foruden mange hundrede andre medarbejdere.

Forskningspolitisk engagement

Gennem sit virke blandt andet i Medicinsk Selskab, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsrd og senest Det Frie Forskningsrd har JCD haft stort ansvar og omfattende indflydelse og har p mange mder fremmet udviklingen af den anvendte biomedicinske forskning i Danmark.

Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor, dr. med. Jens Christian Djurhuus har udfrt klinisk forskning p hjt internationalt niveau og har desuden ydet en fremragende forskningsorganisatorisk og forskningspolitisk indsats som har fremmet udviklingen af anvendt biomedicinsk forskning. Prismodtageren opfylder sledes til fulde Erhoff Fondens mlstning.

12. oktober 2012

Mette Amtoft Hans Barth Niels Kahlke Oluf Borbye Pedersen

2011:

Erhoff Prisen 2011 tildeles Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg, rhus Universitet

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg er professor i klinisk endokrinologi og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, rhus Universitet.

Prismodtageren er fdt i 1959 og blev cand. med. fra rhus Universitet i 1986.

I 1993 forsvarede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Efter klinisk efteruddannelse ved rhusianske universitetshospitaler opnede Allan Flyvbjerg i 1999 speciallge autorisation i medicinsk endokrinologi og intern medicin.

Prismodtageren blev ansat som overlge ved medicinsk-endokrinologisk afdeling, rhus Universitetshospital i 2001.

Allan Flyvbjerg blev i 2005 udnvnt som professor i eksperimentel medicin ved rhus Universitet og i 2009 professor ved samme universitet i klinisk endokrinologi.

I 2010 ansat som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige (Health) Fakultet, rhus Universitet.

Prismodtageren har bekldt en rkke nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, rd, styrelser, bestyrelser og institutioner. Allan Flyvbjerg er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Allan Flyvbjerg har desuden vret formand for en af landets strste patientforeninger, Diabetesforeningen, i perioden 2000-2010.

Prismodtageren har gennem hele sit videnskabelige forlb arbejdet indenfor livsstilsrelaterede sygdomme, specielt diabetes og de invaliderende flgesygdomme, der ofte forekommer ved diabetes. Fokus har vret at bidrage med en dybere patofysiologisk og molekylr indsigt i de mekanismer, som ligger bag udvikling af diabetiske organskader. Allan Flyvbjerg og hans forskningsgruppe har sledes identificeret en rkke abnormiteter i nyre, hjerte og blodkar i eksperimentelle modeller for diabetes. Formlet er at indkredse skaldte biomarkrer i form af proteiner og/eller metabolitter, som i fremtiden kan anvendes til p et tidligt stadium at identificere de diabetespatienter, der er i hj risiko for udvikling af organskader.

Derved kan behandlingen af disse patienter intensiveres og udviklingen af de alvorlige flgesygdomme undgs eller forsinkes. Et andet langsigtet ml for forskningen er - baseret p de mekanistiske studier - at udvikle nye former for lgemidler, som kan anvendes til behandling af allerede opstede organskader hos sukkersygepatienter.

Prismodtageren har iflge Web of Science Knowledge publiceret 375 videnskabelige original artikler og 38 oversigtsartikler og ledere. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter. Prismodtagerens store internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i mere end 9,000 citationer i Web of Science og hans h-index er 47.

For sine forskningsbidrag har Allan Flyvbjerg tidligere modtaget mange nationale og internationale hdersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:

Allan Flyvbjerg tildeles Erhoff Prisen 2011 p baggrund af hans fokuserede forskningsindsats inden for patofysiologiske og molekylre mekanismer ved diabetiske organskader.

Allan Flyvbjerg opfylder Fondens mlstning om at hdre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning p hjeste internationale niveau. Bidragene har vret omfattende og trods store udviklingsmssige og ledelsesmssige opgaver som dekan p rhus Universitet tager prismodtageren fortsat mange forskningsinitiativer, der antageligt ogs i de kommende r vil tilhre frontlinjen indenfor forskningsomrdet.

Det er sledes en stor glde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Allan Flyvbjerg en personlig hderspris p 250,000 kr. som anerkendelse for hans bidrag til dansk og international biomedicinsk forskning.

17. november 2011

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktr Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2010:

Erhoff Prisen 2010 tildeles Professor, dr.med. Albert Gjedde

Professor, dr.med., Albert Gjedde er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi p Panum Instituttet, Kbenhavns Universitet.

Prismodtageren er fdt i 1946 og blev cand.med. ved Kbenhavns Universitet i 1973. Allerede som medicinstuderende modtog Albert Gjedde i 1970 Kbenhavns Universitets Guldmedalje for en prisopgave.

I 1983 opnede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved universitetshospitaler i Kbenhavn og rhus.

Omfattende postgraduat forskningstrning ved danske universiteter, og ved universiteter i USA og Canada.

I perioden 1986 til 1994 arbejdede prismodtageren p McGill University, Montreal, Quebec, frst som gsteforsker, siden p lektor niveau og fra 1989 som professor.

I 1993 blev Dr. Gjedde tildelt et 5-rigt forskningsprofessorat i hjerneforskning ved rhus Universitet. Og fra 1999 til 2008 har Gjedde arbejdet som professor i medicinsk neurobiologi ved det samme universitet. I den periode var Albert Gjedde med til at grundlgge og udvikle ikke mindre end 3 hjerneforskningscentre og var med til at tiltrkke tre-cifrede millionbelb i DKK til etablering og drift af disse initiativer.

I 2008 modtog Albert Gjedde ved kaldelse et professorat ved Kbenhavns Universitet i neurobiologi og farmakologi hvor han ogs leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Aktuelt er Albert Gjedde desuden adjungeret professor ved McGill University i Quebec, Canada og ved John Hopkins University in Maryland samt ved rhus Universitet.

Prismodtageren har bekldt et vld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, rd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Albert Gjedde besidder en af de vigtigste dyder man kan have som videnskabsmand det er evnen til at bevare fokus i sit forskningsfelt til trods for de mange fristelser, der hele tiden kommer for at lave strre sidespring i videnskabelig nabo territorier. Nej prismodtagerens tema: basal neurobiologisk forskning er fastholdt og udviklet i alle rene. Albert Gjedde er om nogen en videnskabelig entreprenr. Han har som nvnt vret puls, nerve og drivkraft bag en rkke forskningscentre, som har vret forudstningerne for en rkke originale grundvidenskabelige iagttagelser og som har dannet frugtbare miljer for yngre forskere. Det sidste afspejles i den lange liste i Albert Gjeddes CV over forskere for hvem han har vret eller er videnskabelig mentor.

Det som formentligt har vret en drivkraft for prismodtageren har vret nysgerrigheden efter at belyse og forst hjernens optagelse af nringsstoffer fra blodbanen og ind i hjernevvet, og de snirklede veje hjerneceller benytter, nr de skal omstte nringsstofferne til energi. Og aktuelt er Gjedde og medarbejdere fortryllet af nye fund, der forsger at forklare, hvorledes molekylre transportrer dirigerer og sender energibomber, mitokondrier, til de hjerneomrder, hvor aktivitetsbehov og dermed energibehov er strst.

Gjeddes arbejder er i sledes i vid udstrkning biologisk grundforskning som gr s langt som til at give bud p en molekylr forstelse af hvad bevidsthed og vegetation egentligt er. Og molekylre forstelser af fortolkning af sprog og lyd og opfattelse af andre sanseindtryk.

Andre dele af Albert Gjedde og medarbejderes nervecelleforskning har frt dem dybt ned i kortlgning af neurotransmission, isr dopamin signalering, og dermed en forstelse p molekyleplan af ndringer i personlighedstrk som ses ved forskellige former for normal adfrd og ved psykoser.

Prismodtageren har publiceret 480 emner i Web of Science her af omkring 280 original-artikler underkastet sagkyndig vurdering. Flere af arbejderne er offentliggjort i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Science og New England Journal of Medicine. Prismodtagerens internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i tt p 12,000 citationer i Web of Science.

For sine forskningsbidrag har Albert Gjedde tidligere modtaget en rkke nationale og internationale hdersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder:

Albert Gjedde tildeles hdersprisen p baggrund af mange rs fokuseret pionr forskning inden for basal neurobiologi.

Albert Gjedde opfylder Fondens mlstning om at hdre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning p hjeste internationale niveau. Indsatsen har vret original, dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange modige forskningsinitiativer, som antageligt ogs vil tilhre frontlinjen i de kommende r.

Det er sledes en glde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Albert Gjedde en personlig hderspris p 300,000 kr. som anerkendelse for hans fornyende forskningsbidrag.

December 2010

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktr Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2009:

Erhoff Prisen 2009 tildeles Professor, dr.med. Thorkild I.A. Srensen

Professor, dr.med., overlge Thorkild I.A. Srensen er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse under Kbenhavns Universitet.

Prismodtageren er fdt i 1945 og blev cand.med. ved Kbenhavns Universitet i 1971.

I 1983 opnede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved flere universitetshospitaler i Kbenhavn og overlge ved hepatologisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital i 1988.

I 1989 blev Dr. Srensen tildelt et 5-rigt forskningsprofessorat i klinisk epidemiologi, og ved slutningen af denne periode blev han udnvnt til professor i klinisk epidemiologi ved Kbenhavns Universitet i kombination med en stilling som overlge i klinisk epidemiologi i Hovedstadens Sygehusvsen.

I 1993 blev Thorkild Srensen leder af Institut for Sygdomsforebyggelse. Han var dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i perioden 1995-96.

Han har bekldt et vld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, rd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig for mange videnskabelige tidsskrifter.

Thorkild Srensen har kapacitet til at samle og overskue store mngder viden. Han mestrer i udtalt grad at konceptualisere og at initiere nye konstruktioner af multidisciplinre danske og trans-europiske forskningskonsortier. Af de senere rs eksempler herp kan nvnes det danske DANORC projekt og det EU-stttede Hepadip konsortium. At udfre sdanne initiativer krver ikke blot brug af et enormt stort energireservoir og et intellektuelt overskud, men det forudstter ogs solide evner inden for fundraising og kollegial netvrksdannelse.

Erhoff Fondens bestyrelse vil isr fremdrage Thorkild Srensens vgtige videnskabelige bidrag inden for den epidemiologiske forskning som belyser rsager til ndringer i legemsvgt og krops-sammenstning og risici for alvorlige flgesygdomme.

Prismodtageren har publiceret 316 peer-reviewed originalarbejder, heraf adskillige i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter samt 69 reviews og 21 editorials; og som det fremgr af Thorkild Srensens videnskabelige publikationsliste er der tale om en accelererende stor forskningsaktivitet, der udspringer af flid og originalitet.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder
Thorkild I.A. Srensen tildeles hdersprisen dels p baggrund af hans studier af genetisk-epidemiologiske og kliniske aspekter af fedme, alkohol-, lever- og mave-tarm sygdomme og dels for hans forskning i generel sygdomsforebyggelse.

Thorkild I.A. Srensen opfylder Fondens mlstning om at sttte en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning p hjt internationalt niveau. Indsatsen har vret dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange velargumenterede forskningsinitiativer, som antageligt ogs vil prge forskningsomrdet fremover.

Det er sledes en glde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Thorkild I. A. Srensen en personlig hderspris p 300,000 kr. som anerkendelse for hans mangerige forskningsbidrag.

September 2009

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktr Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

2008:

Bestyrelsen har valgt at uddele Erhoff Prisen 2008 til professor, dr. med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet.

Erhoff Prisen 2008 uddeles ved et mde p Domus Medica den 14. maj d.. kl. 15.00.

Motivation:

Uddannelse og postgraduate stillinger:

Kaare Christensen (KC) er lge fra Odense Universitet i 1987.

Reservelge og 1. reservelge, Fredericia Sygehus og Svendborg Sygehus, 1987-1990.

Kandidatstipendiat, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, 1990-1994.

Adjunkt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, og Epidemiologisk
Grundforskningscenter, Aarhus Universitet, 1994-1996.

Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Social Politik, Odense Universitet, 1996-1998.

Senior Research Scientist, Sanford Institute, Duke University, North Carolina, USA, 1999-.

Forskningsprofessor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 1998-2002.

Professor i Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 2002-.

Videnskabelige grader:

Tildelt PhD grad ved Odense Universitet 1994.

Forsvaret doktordisputats ved Syddansk Universitet 1999.

Andre akademiske aktiviteter og netvrk

Leder af Det Danske Tvillingregister, 1996-

Medlem af styregruppen for NIA- LLFS Long Life Family Study, National Institutes of Health, National Institute on Aging, USA, 2004-
Leder af Center for Forebyggelse af Medfdte Misdannelser, 2001-
Medlem af styregruppen for Genetics of Healthy Aging (GEHA) (EU-stttet aldringsprojekt, 2004-
Work package leader for projektet LifeSpan Network, 2007-
Deltager i det EU-stttede projekt SHARE, 2003-

Leder af Velux aldringsforskningscenter (donation p 22.5 mio. kr. ), 2008-

Tidligere hdersbevisninger:

KC har modtaget mange prestigefyldte hdersbevisninger for sin forskning, bl.a.;

1998 Ydes Legat, Desire og Niels Ydes Fond
1999 William Nielsens Legat, William Nielsens Fond
2000 LLG-prisen, Landsforeningen Lbe-ganespalte
2004 Odd Fellow-prisen
2005 Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt
2006 Codans Hderspris for indsats og opnede resultater inden for epidemiologisk forskning.
2006 P vegne af Det Danske Tvillingregister modtager af den videnskabsetiske hderspris for srlig indsats p det videnskabsetiske omrde i relation til sundhed og sygdom

Hvorfor de mange priser?

KC har vret flittig, nysgerrig, modig, vedholdende og fornyende. Og hans resultater har inspireret mange andre til udvidende eller opflgende forskningsinitiativer. Har offentliggjort flere hundrede videnskabelige arbejder, flere af disse i de mest prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidsskrifter. Er i den videnskabelige litteratur citeret adskillige tusinde gange for sine videnskabelige iagttagelser.

Og hvad er det KC har gjort?

KCs overordnede forskningsomrde ligger inden for studier af menneskets udvikling og aldring og sammenhngen mellem disse to.
KC begyndte sin forskningskarriere inden for reproduktionsepidemiologien med fokus p medfdte misdannelser, i srdeleshed lbe-ganespalte, som er blandt de mest almindelige medfdte anomalier. KC har forestet etableringen af en database, der indeholder informationer om mere end 10.000 patienter med lbe-ganespalte fdt i Danmark siden 1936 samt informationer om ca. 100.000 slgtninge til disse lbe-ganespalte-patienter. Med udgangspunkt i disse data er der foretaget en rkke epidemiologiske, kliniske og genetiske studier. Blandt de vigtigste forskningsresultater kan nvnes:
- at hyppigheden af lbe-ganespalte har vret konstant i mere end 60 r p trods af store miljmssige ndringer for gravide i denne periode, hvilket tyder p, at lbe-ganespalte har en strk genetisk komponent (Disputats 1999).
- at det p baggrund af resultater fra tvillingstudier samt en rkke klinisk relevante estimater af gentagelsesrisiko for lbe-ganespalte inden for familier er blevet bekrftet, at genetiske faktorer er af afgrende betydning i forekomsten af lbe-ganespalte (New England Journal of Medicine 1995).
- identifikationen af gener, som er associeret med forekomsten af lbe-ganespalte, p baggrund af internationale samarbejder (New England Journal of Medicine 2005).
- at patienter med lbe-ganespalte har get ddelighed, ogs i voksenlivet, hvilket tyder p langvarige helbredsproblemer som flge af lbe-ganespalte (BMJ 2004).

Sammenhngen mellem udvikling og aldring: Et andet af KCs mangerige forskningsomrder er studier af fostertilvrelsens og det tidlige livs indflydelse p helbred senere i livet. Som leder at Det Danske Tvillingregister har KC haft rig mulighed for at anvende tvillingdata til at belyse denne sammenhng, da tvillinger hyppigere har drlige livsbetingelser i fosterlivet inklusive vkstretardering og for tidlig fdsel. Blandt de vigtigste forskningsresultater inden for dette omrde er:
- at tvillinger har samme ddelighed som enkeltfdte efter de frste lever (BMJ 1995).
- at tvillinger har samme rsagsspecifikke ddelighed som enkeltfdte, undtagen nr det glder selvmord, hvor tvillinger har en reduceret ddelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen (BMJ 2003).
- at tvillinger og enkeltfdte har samme intellektuelle evner i teenage-alderen (BMJ 2006).

Aldring: For tiden vier KC det mest at sin forskningstid til aldringsstudier, hvor han kombinerer metoder inden for demografi, epidemiologi og mokelylrbiologi med henblik p at identificere faktorer, der er forbundet med et langt og helbredsmssigt godt liv. Han er leder af store genetiske epidemiologiske studier af tvillingkohorter samt den danske 1905-kohorte, som er blevet fulgt gennem det sidste rti. Han bidrager desuden til internationale studier af lngelevende familier. Blandt de vigtigste
forskningsresultater inden for dette felt er:

- at forplantning hos kvinder er associeret med aldersrelaterede tab, herunder tab at tnder A tooth per child (Lancet 1998).
- at der er en betydelig genetisk komponent til variation i fysisk og kognitiv funktion hos ldre (Behavior Genetics 2003).
- at genetiske faktorer bliver tiltagende vigtige for overlevelse jo hjere man kommer op i rene (Nature Reviews Genetics 2006).
- at ddeligheden for de 80-100 rige i det tidligere sttyskland faldt kort efter den tyske genforening til et niveau svarende til ddeligheden i Vesttyskland, hvilket viser, at aldring er meget plastisk og pvirkelig - selv i de hjeste aldre (Science 2003).

Forskningsplan/vision: At kombinere de unikke registre og biobanker, der findes i Danmark, til at f belyst menneskets udvikling og aldring. Hvis vi kan f indsigt i, hvilke mekanismer, der gr, at nogle mennesker lever lnge og med god funktionsevne, kan dette vre basis for udvikling af interventioner mod sygdomme, frdighedstab og for tidlig dd.

Errhof Fondens bestyrelse konkluderer:

Kaare Christensens format som videnskabelig svrvgter og fornyer indenfor lbe-gane spalte forskning, tvillingeforskning og aldring har lnge vret kendt og anerkendt. Din indsats kan nppe overvurderes og den fortstter. Derfor er det en glde for Erhoff Fonden i dag at kunne tildele dig en af de store danske forskerpriser, som bestr af en personlig hdersgave p 300.000 kr. og s er det endda den frste af sin art! Tillykke.

Maj 2008

Professor Oluf Borbye Pedersen, formand

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktr Hans Barth

Advokat Niels Kahlke