Motivering
Henrik Toft Sørensen har lægevidenskabelig embedseksamen fra Århus Universitet i 1983.
10 år senere blev han autoriseret som speciallæge i intern medicin og i 1997 speciallæge i leversygdomme.
Forsvarede PhD-afhandling i sundhedstjenesteforskning i 1994 og doktorafhandling i klinisk epidemiologi i 1996.
Udnævnt til lærestolsprofessor i klinisk epidemiologi ved Århus Universitet i 2000, og prismodtageren er desuden adjungeret professor ved flere amerikanske universiteter.
Har mange akademiske tillidshverv i faglige og videnskabelige komitéer, råd, fonde, videnskabelige tidsskriftredaktioner og har påtaget sig mange universitetsopgaver inden for sit fagområde.
Har været universitetsvejleder for 64 Ph.d.-studerende, hvoraf flere i dag er professorer.
Forskning
Henrik Toft Sørensen er og har været særdeles forskningsaktiv. Han har publiceret godt 1100 videnskabelige artikler og er af det amerikanske analyseinstitut Clarivate Analytics positioneret blandt verdens mest citerede videnskabsfolk. Han har i Web of Science en impact factor på 87 og er citeret omkring 36.000 gange i den videnskabelige litteratur.
For sin forskning er Henrik Toft Sørensen tidligere hædret med en stribe af nationale og internationale hæderspriser og medlemskaber, og han er ridder af Dannebrogordenen.
Eksempler på innovativ og indflydelsesrig forskning
Henrik Toft Sørensen har stået i spidsen for en række internationale studier, og nogle af de vigtigste forskningsresultater er:
I 1998 gennemførte han i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse et stort studie, som for første gang viste, at blodpropper i venerne i benet og lunger kunne være en markør for endnu ikke-diagnosticeret cancer. Ca. 26.000 personer med blodprop i ben og lunger blev fulgt i mere end 10 år, og de viste sig at have en mere end fordoblet risiko for at få diagnosticeret en cancersygdom efter indlæggelse for blodpropper. Studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine, 1998.
Henrik Toft Sørensen fremsatte herefter hypotesen om, at blodpropper i ben og lunger kunne være markør for en meget aggressiv cancersygdom, og i år 2000 undersøgte han i samarbejde med forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Dartmouth Medical School i USA prognosen hos kræftpatienter, som også havde fået diagnosticeret blodpropper i ben og lunger. Denne gruppe viste sig at have en meget dårligere prognose end kræftpatienter med samme stadie og uden blodpropper i ben og lunger: Kun 12% af dem var i live ét år efter cancerdiagnosen. Studiet er et af de mest citerede inden for området, og det gav anledning til en række afledte studier i Europa og USA blandt andre forskergrupper.
I 2005 gennemførte han et stort studie om sammenhængen mellem feber af ukendt årsag og risikoen for kræftsygdom. Feber af ukendt årsag er en hyppig klinisk problemstilling, og der er usikkerhed om, hvordan den skal håndteres klinisk. Henrik Toft Sørensen og medforfattere fulgte mere end 43.000 patienter og fandt, at denne feber er associeret med en øget risiko for at få blodcancer, kræft i lever, hjerne, nyre og mavetarmkanalen inden for et år efter episoden med feber. Ligeledes var kræft hos denne patientgruppe forbundet med en dårlig prognose af kræftsygdommen.
I 2007 undersøgte Henrik Toft Sørensen med forskere fra USA og Italien, om sammenhængen mellem blodprop i ben og lunger i venesystemet også havde sammenhæng med blodpropper i hjertet og slagtilfælde. Som nogle af de første på verdensplan fulgte de mange tusinde patienter med veneblodpropper i ben og lunger i 20 år og fandt, at de havde en klart øget risiko for at få blodprop i hjertet og slagtilfælde. Sygdommene var således forbundne. Fundet er senere blevet bekræftet i en række efterfølgende studier.
I 2012 viste Henrik Toft Sørensen og medforfattere i et stort dansk studie over en 25-årig periode, at forekomsten af blodprop i hjertet faldt 37% for kvinder og 48% for mænd som udtryk for, at forebyggelsen havde været effektiv. Samtidig viste de, at dødeligheden ét år efter en blodprop faldt fra 31% i 1984 til 11% i 2008. Dermed viste de, som nogle af de første på verdensplan, at forekomsten af andre sygdomme som lungesygdom, diabetes og demens havde stor indflydelse på prognosen efter en blodprop i hjertet.
I 2018 viste Henrik Toft Sørensen og forskere fra Stanford University i et stort dansk studie, at migræne kunne være en vigtig og overset risikofaktor for mange hjertekarsygdomme.
Fondsbestyrelsen konkluderer
Professor Henrik Toft Sørensen er blandt de internationalt mest betydningsfulde og indflydelsesrige forskere inden for klinisk epidemiologi. Især prismodtagerens registerbaserede forskning til identifikation af nye biomarkører for cancer og kredsløbssygdomme er banebrydende og klinisk anvendelige. Som kun få forskere i vores eget land har Henrik Toft Sørensen evnet at opbygge et forskerteam af imponerende omfang, originalitet og produktivitet.