Erhoff Fonden uddeler i 2026 to hæderspriser:
Erhoff Prisen på kr. 300.000 og Erhoff Fondens Talentpris på kr. 100.000.
Erhoff Prisen gives til en person eller institution, som har udført en helt ekstraordinær og international anerkendt indsats indenfor udforskning eller behandling af sygdomme, herunder sygdomsforebyggelse.
Erhoff Fondens Talentpris tildeles en særdeles talentfuld forsker under 40 år. Karakteristisk gives talentprisen til en forsker på post.doc. – eller adjunkt niveau med omfattende og originale videnskabelige bidrag til sit biomedicinske forskningsfelt. Den nomineredes alder vil kunne reduceres med afholdt barsel/forældreorlov. Start- og slutdato på orlov skal fremgå af cv.
Ingen af priserne kan ansøges, men bestyrelsen afgør på grundlag af offentligt ind-
kaldte kollegiale nomineringer, hvem priserne tildeles.
Bestyrelsen for Erhoffs Fond indkalder til kollegial nominering af kandidater til Erhoff
Prisen 2026 og Erhoff Fondens Talentpris 2026.
1. Kort begrundelse (maks. 2 sider) med fremhævelse af kandidatens væsentligste forskningsbidrag, gerne underbygget af bibliometrisk analyse fra f.eks. Science Citation Index.
2. Curriculum Vitae (maks. 3 sider).
3. Bibliometrisk oversigt (maks. 2 sider: 10 væsentligste publikationer inden for de seneste 10 år; h-index fra Web of Science og antal artikler og antal citationer).
Copyright © 2024 Erhoffs Familiefond | Lavet af Calio