Erhoff Fondens motivering af prismodtager:
Troels Staehelin Jensen (TSJ) er 69 år. Lægevidenskabelig kandidat fra Århus Universitet i 1972. Disputats samme sted i 1986. Gennem de seneste mange år overlæge og professor i neurologi og i eksperimentel og klinisk smerteforskning ved Århus Universitet. Udover stillingen som professor i neurologi er TSJ også leder af Danish Pain Research Center (www.dprc.dk), en forskningsenhed ved Århus Universitet, hvor klinikere, postdocs, PhD-studerende og medicinstuderende forsker under ledelse af TSJ og to tilknyttede seniorforskere: Professor dr.med. Nanna Finnerup og forskningsoverlæge dr.med. Lone Nikolajsen.
I 2015 blev TSJ også centerleder af International Diabetic Neuropathy Consortium ved Århus Universitet (www.idnc.au.dk). TSJ har indtil for nylig været medlem af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, og er fortsat medlem af Retslægerådet.
TSJ har publiceret 389 videnskabelige arbejder med peer review samt en række bogkapitler og flere bøger, overvejende om smerter. De videnskabelige arbejder er hyppigt citeret i den videnskabelige litteratur (i alt 20.000 citationer, og TSJs H-index pr. nov 2015: 76). Han har været vejleder for flere disputatser og for ca. 30 PhD-studerende.
Forskning
Troels Staehelin Jensen har en lang erfaring inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning. Han var den første egentlige basale eksperimentelle smerteforsker i Danmark, og hans forskning har derfor været en inspirationskilde og en betydelig drivkraft for det høje internationale niveau, som dansk smerteforskning har opnået.
TSJs smertestudier begyndte for ca. 35 år siden med undersøgelser af kroppens eget smertelindrende system, som udover de velkendte endorfiner omfatter en række andre smerteregulerende signalstoffer. Smertereguleringen har sin oprindelse i smertekerner i hjernestammen, hvorfra komplekse baner forlader til rygmarvens baghorn og hæmmer smerteimpulsernes videre forløb til hjernen. Det er disse systemer, der bl.a. forklarer, at smerteopfattelsen er forskellig fra person til person; at nogle mennesker lettere kan smertelindres end andre, og at andre mennesker måske har risiko for at få vedvarende smertetilstande. Disse tidlige basale studier udførte TSJ ved Mayo Clinic, Rochester, Minnesota, og senere ved University of California San Diego (UCSD) sammen med Prof. Tony L. Yaksh i forbindelse med flere forskningsophold. Sammen viste forskerne betydningen af signalmolekylerne serotonin, noradrenalin, dopamin, glutamat og opioider i reguleringen af spinale nociceptive reflekser og anden nociceptiv aktivitet. Studierne gav bl.a. anledning til TSJs doktordisputats.
Som klinisk neurolog var det vigtigt for TSJ at udvide og bruge denne basale neurobiologiske og neurofarmakologiske viden til også at applicere den på mennesker, hvad enten der var tale om raske eller syge. Det viste sig, at også hos mennesker spillede disse smertemodulerede systemer en vigtig rolle. Undersøgelser over lidocains og morfins virkning i rygmarven hos raske forsøgspersoner godtgjorde bl.a., at der var en klar virkning af disse stoffer på rygmarvsniveau. Men et væsentligt punkt handlede naturligvis om, hvad sker der, når nervesystemet er beskadiget af sygdom?
I de følgende år undersøgte TSJ med sine PhD-studerende, hvordan smertesystemet fungerede hos patienter med forskellig neurologisk lidelse: f.eks. traumatiske nervelidelser, amputationer, rygmarvsskader, dissemineret sklerose, slagtilfælde osv. TSJ og hans medarbejdere dokumenterede i en række systematiske studier, at uafhængigt af den underliggende årsag, så er der en række fællestræk, der gør sig gældende ved disse typer af nerveskade.
Patienterne har tegn på sensorisk tab, og skaderne på nervesystemet giver anledning til såkaldte neuroplastiske ændringer ikke blot i de enkelte nerver, men også i rygmarven og i flere områder af hjernen. Resultatet er, at der opstår en sensorisk overfølsomhed, som medfører smerter. En naturlig konsekvens af disse fund var, hvordan denne nervemæssige overfølsomhed og kroniske smerter kan kureres eller i det mindste reduceres. TSJ og hans medarbejdere lavede de følgende år en serie kontrollerede undersøgelser omfattende antidepressiva, opioider og antikonvulsiva og deres virkning på forskellige neurologiske smertetilstande.
Det viste sig, at neurogene smerter var vanskelige at behandle effektivt. Men kunne de forebygges? Som en af de første kastede TSJ og hans forskerkolleger sig over dette spørgsmål. I klassiske studier fra 1983 og 1985 foretog TSJ prospektive undersøgelser af amputationspatienter og undersøgte risikofaktorer for udvikling af stumpesmerter og fantomsmerter efter amputation af en arm eller et ben. I et meget citeret arbejde i Lancet fra 1997 viste Lone Nikolajsen og TSJ, at man til trods for en sofistikeret og intens smertebehandling før amputation, så kunne man ikke undgå udvikling af fantomsmerter. Det var overraskende. Men selvom resultatet fra denne undersøgelse var negativt, så repræsenterede dette studie starten på et nyt fokus blandt smerteforskere verden over i en ihærdig søgen efter risikofaktorer for udvikling af kronisk smerte efter operation eller efter anden sygdom. Netop identifikation af risikofaktorer for overgang fra akut til kronisk smerte hører fortsat til et af de hotte områder inden for den nuværende smerteforskning. TSJ og hans kolleger foretog lignende studier inden for andre smertetilstande, f.eks. smerter efter nakkeskade og efter slagtilfælde.
Den sidste røgstid er TSJs forskning rettet mod en af vor tid store livsstilssygdomme, diabetes, hvor en række patienter udvikler tegn på nerveskade, kaldet neuropati. Selvom diabetisk neuropati er hyppig, har forskningsområdet været svært tilgængeligt og kun sjældent undersøgt. Men takket være en større bevilling fra Novo Nordisk Fonden har TSJ i samarbejde med kolleger ved Århus Universitet, Syddansk Universitet, University of Oxford og University of Michigan over de næste 5 år fået mulighed for at udforske den diabetiske neuropati og forhåbentlig finde frem til nogle af de mulige årsager til neuropati ved diabetes. Forskerne undersøger her en palet af mulige risikofaktorer og biomarkører i håb om at finde indikatorer, der kan forudsige sygdommen, så egentlig forebyggelse kan sættes ind.
TSJs har gennem årene gennemført sine forskningsprojekter med en række samarbejdspartnere, og uden dem ville det slet ikke have været muligt at nå dertil, hvor de er. Mange af hans egne tidligere PhD-studerende er nu avanceret til overlæger og professorer inden for anæstesiologi, neurologi, klinisk neurofysiologi, neurokirurgi og psykologi.
Den internationale vinkel
Udover hans videnskabelige arbejde og arbejde som professor i neurologi har TSJ også været særdeles aktiv på den internationale smerte scene, hvad organisation angår; først som præsident for Scandinavian Association for the Study of Pain, som rådmedlem i gennem knap 20 år af den største smerteorganisation International Association for the Study of Pain (IASP). TSJ var præsident for denne organisation fra 2005-08 og er i øjeblikket liaison for IASP i Sydøstasien. Han forsøger her at medvirke til uddannelsen af fagligt personale og dermed behandlingen af mennesker med smerter i flere udviklingslandene i Sydøstasien (Bhutan, Vietnam, Laos, Thailand, Myanmar, Nepal, Indonesien, Cambodja og Mongoliet).
Fondsbestyrelsen konkluderer:
Professor, overlæge, dr.med. Troels Staehelin Jensen er et internationalt og nationalt anerkendt fyrtårn indenfor smerteforskning og smertebehandling. Han har været en af drivkrfterne og pionererne inden for smerteforskning og været med til at nye forskningsgrupper om smerter er opstået både herhjemme og i udlandet. Samtidig har han været særdeles aktiv i organisation af internationale videnskabelige netværk inden for sit forskningsfelt.