Forside

Fonden

Formål

Priser

Erhoff Prisen

Talentprisen

Prismodtagere

Nominering

Bestyrelse

Billeder

Presse

Kontakt

                  

Prismodtagere med motivering:

 

2016:

Erhoff Prisen 2016 tildeles Troels Staehelin (TSJ), professor, overlæge, dr.med. ved Health Fakultetet, Århus Universitet og ved Århus Universitetshospital

Motivering:

Troels Staehelin Jensen (TSJ) er 69 år. Lægevidenskabelig kandidat fra Århus Universitet i 1972. Disputats samme sted i 1986. Gennem de seneste mange år overlæge og professor i neurologi og i eksperimentel og klinisk smerteforskning ved Aarhus Universitet. Udover stilingen som professor i neurologi er TSJ også leder af Danish Pain Research Center www.dprc.dk – en forskningsenhed ved Aarhus Universitet, hvor klinikere, Post docs, PhD studerende, medicinstuderende forsker under ledelse af TSJ og to tilknyttede seniorforskere Professor dr.med. Nanna Finnerup og forskningsoverlæge dr.med. Lone Nikolajsen.

I 2015 blev TSJ også centerleder af International Diabetic Neuropathy Consortium ved Aarhus Universitet www.idnc.au.dk . TSJ har indtil for nylig været medlem af Forskningsrådet for Sundhed og sygdom og er fortsat medlem af Retslægerådet.

TSJ har publiceret 389 videnskabelige arbejder med peer review samt en række bogkapitler og flere bøger overvejende om smerter. De videnskabelige arbejder er hyppigt citerede i den videnskabelige litteratur (i alt 20.000 citationer og TSJ’s H-index pr. nov 2015: 76). Han har været vejleder for flere disputatser og for ca. 30 Phd studerende.

Forskning. Troels Staehelin Jensen har en lang erfaring inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning. Han var den første egentlige basale eksperimentelle smerteforsker i Danmark og hans forskning har derfor været en inspirationskilde og en betydelig drivkraft for det høje internationale niveau, som Dansk smerteforskning har opnået.

TSJ’s smertestudier begyndte for ca. 35 år siden med undersøgelser af kroppens eget smertehæmmende system, som udover de velkendte endorfiner omfatter en række andre smerteregulerede signalstoffer.  Smertereguleringen har sin oprindelse i små kerner i hjernestammen, hvorfra komplekse baner forløber til rygmarvens baghorn og hæmmer smerteimpulsernes videre forløb til hjernen. Det er disse systemer der bl.a. forklarer, at smerteopfattelsen er forskellig fra person til person; at nogle mennesker lettere kan smertelindres end andre, og at andre mennesker måske har risiko for at få vedvarende smertetilstande. Disse tidlige basale studier udførte TSJ ved Mayo klinikken, Rochester, Minnesota og senere ved University of California San Diego (UCSD) sammen med Prof. Tony L. Yaksh i forbindelse med flere forskningsophold.  Sammen viste forskerne betydningen af signalmolekylerne serotonin, noradrenalin, dopamin, glutamate og opioider i regulation af spinale nociceptive reflekser og anden nociceptiv aktivitet. Studierne gav bl.a. anledning til TSJ’s doktordisputats.  

Som klinisk neurolog var det vigtigt for TSJ at udvide og bruge denne basale neurobiologiske og neurofarmakologiske viden til også at applicere den på mennesker, hvad enten der var tale om raske eller syge. Det viste sig, at også hos mennesker spillede disse smertemodulerede systemer en vigtig rolle. Undersøgelser over lidocains og morfins virkning i rygmarven hos raske forsøgspersoner godtgjorde bl.a. at der var en klar virkning af disse stoffer på rygmarvsniveau. Men et væsentligt punkt handlede naturligvis om hvad sker der, når nervesystemet er beskadiget af sygdom?   

I de følgende år undersøgte TSJ med sine PhD studerende, hvorledes smertesystemet fungerede hos patienter med forskellig neurologisk lidelse: f.eks. traumatiske nervelidelser, amputationer, rygmarvskadede, dissemineret sklerose, slagtilfælde osv. TSJ og hans medarbejdere dokumenterede i en række systematiske studier at uafhængigt af den underliggende årsag, så er der en række fællestræk, der gør sig gældende ved disse typer af nerveskade.

Patienterne har tegn på sensorisk tab, og skaderne på nervesystemet giver anledning til såkaldte neuroplastiske ændringer ikke blot i de enkelte nerver, men også i rygmarven og i flere områder af hjernen. Resultatet er, at der opstår en sensorisk overfølsomhed, som medfører smerter.  En naturlig konsekvens af disse fund var, hvorledes denne nervemæssige overfølsomhed og kroniske smerter kan kureres eller i det mindste reduceres. TSJ og hans medarbejdere lavede de følgende år en serie kontrollerede undersøgelser omfattende antidepressiva, opioider og antikonvulsiva og deres virkning på forskellige neurologiske smertetilstande.

 Det viste sig at neurogene smerter var vanskeligt at behandle effektivt. Men kunne de forebygges? Som en af de første kastede TSJ og hans forskerkolleger sig over dette spørgsmål. I klassiske studier fra 1983 og 1985 foretog TSJ prospektive undersøgelser af amputationspatienter og undersøgte risikofaktorer for udvikling af stumpe smerter og fantomsmerter efter amputation af en arm eller et ben. I et meget citeret arbejde i Lancet fra 1997 viste Lone Nikolajsen og TSJ at man til trods for en sofistikeret og intens smertebehandling før amputation så kunne man ikke undgå udvikling af fantomsmerter. Det var overraskende. Men selvom resultatet fra denne undersøgelse var negativt så repræsenterede dette studie starten på et nyt fokus blandt smerteforskere rundt om i verden i en ihærdig søgen efter risikofaktorer for udvikling af kronisk smerte efter operation eller efter anden sygdom. Netop identifikation af risikofaktorer for overgang fra akut til kronisk smerte hører fortsat til et af de ”hotte” områder inden for den nuværende smerteforskning. TSJ og hans kolleger foretog lignede studier inden for andre smertetilstande f.eks. smerter efter nakkeskade og efter slagtilfælde.  

Den sidste årstid er TSJ’s forskning rettet mod en af vor tid store livsstilssygdomme, diabetes, hvor en række patienter udvikler tegn på nerveskade, såkaldt neuropati. Selvom diabetisk neuropti er hyppig har forskningsområdet været svært tilgængeligt og kun sjældent undersøgt. Men takket været en større bevilling fra Novo Nordisk Fonden har TSJ i samarbejde med kolleger ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, University of Oxford og University of Michigan over de næste 5 år fået mulighed for at udforske den diabetsike neuropati og forhåbentlig finde frem til nogle af de mulige årsager til neuropati ved diabetes. Forskerne undersøger her en palet af mulige risikofaktorer og biomarkører i håb om at finde indikatorer, der kan forudsige sygdom, så egentlig forebyggelse kan sættes ind.

TSJ’s har gennem årene gennemført sine forskningsprojekter med en række samarbejdspartnere og uden dem ville det slet ikke have været muligt at nå dertil hvor de er. Mange af hans egne tidligere phd studerende er nu avanceret til overlæger og professorer inden for anæstesiologi, neurologi, klinisk neurofysiologi, neurokirurgi og psykologi.

Den internationale vinkel. Udover hans videnskabelige arbejde og arbejde som professor i neurologi har TSJ også været særdeles aktiv på den internationale smerte scene hvad organisation angår; først som præsident for Scandinavian Association for the Study of Pain, som rådsmedlem i gennem knap år 20 af den største smerteoganisation International Association for the Study of Pain (IASP). TSJ var præsident for denne organisation fra 2005-08 og er i øjeblikket liaison for IASP i Sydøstasien. Han forsøger her at medvirke til uddannelsen af fagligt personale og dermed behandlingen af mennesker med smerter i flere udviklingslandene i Sydsøstasien (Bhutan, Vietnam, Laos, Thailand, Myanmar, Nepal, Indonesien, Cambodia og Mongoliet)

Fondsbestyrelsen konkluderer:

Professor, overlæge, dr.med. Troels Staehelin Jensen er et internationalt og nationalt anerkendt fyrtårn indenfor smerteforskning og smertebehandling. Han har været en af drivkræfterne og pionererne inden for smerteforskning og været med til at nye forskningsgrupper om smerter er opstået både herhjemme og i udlandet. Samtidigt har han været særdeles aktiv i organisation af internationale videnskabelige netværk inden for sit forskningsfelt.

København 12. maj, 2016

 

Mette Amtoft                             Hans Barth                              Niels Kahlke                   Oluf Borbye Pedersen

 

Erhoff Fondens Talentpris 2016 tildeles Lektor, læge og ph.d. Søren Dinesen (SDØ),  Århus Universitet

Motivering:

Søren Dinesen Østergaard (SDØ) er 35 år. Han tog medicinsk embedseksamen ved Aarhus Universitet i 2009 og erhvervede PhD-graden ved samme institution i 2014. I oktober 2015 blev SDØ udnævnt som lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Health, Aarhus Universitet.

SDØ’s forskningskarriere begyndte under medicinstudiet, hvor han tog et frivilligt forskningsår på PET-centret / Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitetshospital. Her arbejdede SDØ på at øge forståelsen for samspillet mellem hjernens signalstoffer via forskellige scannings-teknikker. Hans første internationale publikationer stammer fra denne tid.

I løbet af sin kliniske basisuddannelse som yngre læge i psykiatrien deltog SDØ i udredning og behandling af flere patienter, der led af svær depression ledsaget af vrangforestillinger og hallucinationer (psykotisk depression). Han hæftede sig især ved, at der ikke eksisterede en metode til måling af sværhedsgraden af psykotisk depression, og at dette besværliggjorde behandlingen og monitoreringen af sygdomsforløb. Derfor indskrev SDØ sig på PhD-skolen under Health ved Aarhus Universitet med et selvstændigt defineret projekt, der netop sigtede mod at udvikle en specifik målemetode (en såkaldt rating-skala) til brug under behandlingen af psykotisk depression.

I løbet af sit PhD-projekt (2011-2014) rekrutterede og interviewede SDØ 50 patienter med psykotisk depression på i alt 13 psykiatriske hospitaler spredt over landet.  Analyserne af det indsamlede materiale og tilsvarende data fra et større amerikansk forsøg, førte til udviklingen af den første specifikke rating-skala for psykotisk depression (The Psychotic Depression Assessment Scale (PDAS)), som allerede er blevet anvendt i undersøgelser uden for Danmark. SDØs oprindelige engelske version af PDAS er nu oversat til dansk, koreansk, japansk, hollandsk, tyrkisk og flere oversættelser er planlagt. Det er ganske exceptionelt, at SDØ har udviklet og valideret PDAS i løbet af et 3-årigt PhD-forløb.

Efter at have rekrutteret det planlagte antal patienter til sit kliniske PhD-studium rejste SDØ til Boston, hvor han i 2013 tilbragte syv måneder som Research Fellow ved Massachusetts General Hospital, Harvard Medical School. Her arbejdede han sammen med nogle af de mest toneangivende forskere i amerikansk psykiatri, hvilket har ført til flere fælles publikationer samt til både aktuelle og planlagte fælles forskningsprojekter.

Til trods for sin relative korte karriere som forsker har SDØ en imponerende videnskabelig produktion. Således har han publiceret 43 artikler (herunder 23 som førsteforfatter og 6 som seniorforfatter) i internationale videnskabelige tidsskrifter, herunder The Lancet, JAMA Psychiatry, PLOS Medicine og The American Journal of Psychiatry. Endvidere er han, sammen med kolleger fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School, medforfatter på to kapitler i engelsksprogede lærebøger i psykiatri. SDØ er tillige medredaktør for tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica og som vice-redaktør for Acta Psychiatrica Scandinavica.

Fundraising er en forudsætning for forskning og det er beundringsværdigt at SDØ har medvirket til at rejse over 10 millioner kroner til forskning siden 2010. Bevillingerne har ført til solide forskningsresultater og han har på den baggrund modtaget stor anerkendelse, herunder Lundbeckfondens Talentpris 2010, Uddannelsesministeriets EliteForsk Rejsestipendium 2012, samt hhv. Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris og det Amerikanske Selskab for Klinisk Psykofarmakologi’s ”New Investigator Award” i 2015.

SDØs aktuelle forskning omfatter 2 områder: 1. Undersøgelse af mulige årsager til psykisk sygdom og 2. Udvikling af målemetoder til bestemmelse af sværhedsgraden af psykiske sygdomme.

 I forbindelse med førstnævnte arbejder SDØ bl.a. på at afdække, hvordan samspillet mellem arv og socialt miljø påvirker risikoen for at udvikle Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). Disse studier er baseret på DNA samt informationer om det sociale miljø fra de danske registre - kombineret med studier af en dyremodel for ADHD. Dette projekt er finansieret af Lundbeckfonden og er tilknyttet Lundbeckfondens initiativ for integrativ psykiatrisk forskning (iPSYCH).

Hvad angår udviklingen af metoder til måling af sværhedsgraden af psykiske lidelser, så arbejder SDØ med danske og amerikanske kolleger på at udvikle en kort rating skala til måling af symptomerne ved skizofreni. Målet er at udvikle et værktøj, der vil kunne anvendes både i forskningsprojekter og i klinisk praksis, for således at lette implementeringen af forskningsresultater i behandlingen af skizofreni.

Fondsbestyrelsen konkluderer:

Læge og lektor, PhD Søren Dinesen Østergaard er en begavet og passioneret juniorforsker som allerede har bidraget væsentligt til sit forskningsfelt – psykiatrien, og som har evnet i ung alder at etablere sig i internationale forskningssamarbejder. 

København 12. maj, 2016

 

Mette Amtoft                             Hans Barth                              Niels Kahlke                            Oluf Borbye Pedersen

 

 2015:

Erhoff Prisen 2015 tildeles Torben Hansen (TH), professor, PhD, ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

 

Motivering:

Torben Hansen (TH) er 58 år. Han er kandidat fra Københavns Universitet i 1984 og modtog Aarhus Universitets guldmedalje for en prisopgave fokuseret på detektion af cancerantigener ved hjælp af monoklonale antistoffer i 1986. I 1992 forsvarede han sin ph.d. omhandlende vævstype klasse I peptiders modulerende effekt på insulin receptorens signalering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
I perioden 1994-97 fik han sin postgraduate træning og arbejdede som post.doc på afdelingen for cancerbiologi på Panum Instituttet og fra 1987-90 som visiting scientist på Stanford Universitet og på Receptron Inc. Ca., USA. I 1990 blev han tilknyttet Steno Diabetes Center. I en periode herefter arbejdede han som visiting scientist på Pasteur Instituttet i Paris hos professor Philippe Frougel. Siden 1990 har TH arbejdet som forsker først på på Steno Diabetes Center i Gentofte, fra 2008 som overlæge og fra 2009 som forskningsdirektør på Hagedorn Instituttet, Gentofte.


I 2010 indgik TH og forskningsgruppen som en del af det nye Metabolismecenter på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet; Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, hvor TH siden da har været professor og gruppeleder. TH blev adjungeret professor i molekylær diabetologi ved Syddansk Universitet i 2008 og i 2011 fuld professor i human metabolisk genetik ved Københavns Universitet


TH er en original, kompetent og visionær forsker indenfor molekylær og translationel diabetologi samt diabetisk genetisk epidemiologi. Med sine grundige undersøgelser har han været ophavsmand til talrige opdagelser af molekylære årsager til metaboliske sygdomme. TH har været primus motor i identifikation og indsamling af danske familier med monogen tidligt debuterende autosomalt dominant segregerende diabetes, såkaldt Maturity-Onset Diabetes of the Young (MODY).


I et internationalt konsortium var han med til at identificere MODY3 (HNF1A) genet, et arbejde der blev publiceret i Nature i 1996 (>800 citations).
THs forskning har vist at monogen diabetes er en relativt hyppigt forekommende diabetesform i Danmark og at korrekt diagnostik er af stor betydning for rådgivning, behandling og forebyggelse af komplikationer hos patienter med monogen diabetes. Den ny viden omkring monogene former for diabetes har TH formidlet til både patienter og behandlere i Danmark i form af artikler i Diabetesforeningens Behandlerblad og pressen og via en række foredrag. Med TH som leder tilbydes nu genetisk diagnostik af MODY og andre former for monogen diabetes og fedme på Steno Diabetes Center. Senest har TH i et samarbejde med Beijing Genomics Institute (BGI) i Shenzhen, Kina udviklet en omkostningseffektiv screeningsmetode der bygger på targeteret Next Generation Sequencing. Denne metode er nu implementeret i den daglige diagnostik af patienter med monogen diabetes eller svær overvægt.


TH har som forskningsleder bidraget med en række opdagelser af de genetiske årsager til ophobning af fedme, diabetes og forhøjet blodtryk i den del af befolkningen, som rammes tidligt i livet af åreforkalkning. Resultater fra disse studier er publiceret i blandt andet Nature Genetics, Lancet, Journal of Clinical Investigations, American Journal of Human Genetics, Plos Genetics, PNAS, Diabetes og Diabetologia (>150 artikler, >10.000 citions).


TH har supervisereret 21 PhD studerende og 27 master studerende. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er TH leder af PhD Graduate Programme for Basic Metabolic Research og chairman for det nationale PhD graduate netværk der beskæftiger sig med metabolismeforskning. Ydermere er han medlem af EASDs (European Association for the Study of Diabetes) Council.


Hans forskning er fokuseret på identifikation af de arvelige årsager til tidligt debuterende former for diabetes og fedme samt tarmbakteriers betydning for sygdom og sundhed. Sammen med forskere på Metabolismecentret og en række førende forskningsinstitutioner i Europa og Asien har han i en række arbejder rapporteret at sammensætningen og diversiteten af tarmbakterier har stor betydning for metabolisk sundhed. Disse studier har siden 2010 bl.a. ført til 4 publikationer i Nature og 2 i Nature Biotechnology (>2.500 citations). Senest har han i et samarbejde med forskere på det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center påvist at en stop-mutation i genet TBC1D4 kan forklare 15% af diabetes hos den grønlandske Inuit befolkning. Dette banebrydende arbejde er for nylig publiceret i Nature. TH har publiceret mere end 350 peer-reviewed artikler, er citeret mere end 20.000 gange og har en H-faktor på 62 ifølge Web of Science.


THs forskning vil fortsat være fokuseret på betydningen af det humane genom og det humane mikrobiom i relation til metabolisme. Specielt vil TH bidrage til udviklingen af nye metoder til forudsigelse, forebyggelse og evidensbaseret behandling af både monogene og mere almindelige metaboliske og kardiovaskulære lidelser i den udsatte del af den almindelige befolkning.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer
Professor Torben Hansen, Københavns Universitet, er en videnskabelig ildsjæl, som siden han opnåede sin PhD-grad har ydet meget væsentlige bidrag til vores forståelse af de arvelige årsager til diabetessygdomme. Hans dedikerede og beundringsværdige indsats af meget højt internationalt format belønnes med Erhoff Prisen 2015
.

Erhoff Fondens Talentpris 2015 tildeles Lektor, civilingeniør, Simon Tilma Vistisen, PhD, Århus Universitet

Motivering:

Simon Tilma Vistisen (STV) er 34 år. Uddannet som civilingeniør i sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet 2002-2007. PhD grad fra HEALTH, Åarhus Universitet i marts 2010 med projektet: Prediction of fluid responsiveness in intensive care.


STV fik efterfølgende ansættelse på Hammel Neurocenter fokuseret på medicoteknisk udvikling. Fra 2014 har STV fortsat halvtidsforskning på Hammel Neurocenter og tillige halvtidsansættelse som forskningslektor ved Århus Universitet.


SVT har publiceret 13 videnskabelige arbejder heraf 11 som førsteforfatter.


Prismodtageren har en unik faglig/videnskabelig profil med sin tekniske baggrund som ingeniør kombineret med medicinsk erfaring. Han har således været i stand til at penetrere et vanskeligt medico-teknisk fagområde med mange innovative idéer og forskningsbidrag.
Blandt andet belønnede Aarhus Universitetshospital ham i 2013 for årets mest originale forskningsidé: et nyt monitoreringssystem designet til monitorering af intensivt behandlede patienter.


STV har i 2015 modtaget en to årig bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at videreudvikle svært syge patienters overvågningssystemer, der har potentiale til at ændre klinisk fysiologisk praksis.


Det aktuelle forskningsfokus


Netop i disse år er SVT optaget af at teste om han kan vende de små ”fejl-hjerteslag”, som hos stort set alle mennesker forekommer dagligt til en fysiologisk gevinst for patienter. Disse hjerteslag hedder ekstrasystoler. Ekstrasystolen er et hjerteslag, som kommer lidt for tidligt i forhold til den faste rytme, som hjertet ellers slår efter. Da ekstrasystolen fejlagtigt kommer for tidligt, når hjertet ikke at blive fyldt i særlig grad, og pumpeevnen ved dét hjerteslag er meget nedsat. Det næste hjerteslag finder ind i den normale faste rytme igen. Hjertet har derfor omvendt haft relativt langt tid til at blive fyldt, og sammen med den forudgående dårlige tømning af hjertet, bliver dette andet-slag et ”overfyldt” hjerteslag i forhold til alle de normale hjerteslag. Bortset fra den øgede fyldning er andet-slaget et ”normalt hjerteslag”. På den måde er prismodtagerens hypotese, at en analyse af, hvor godt dette andet hjerteslag slår sammenlignet med de normale hjerteslag, kan afsløre, om hjertet vil pumpe væsentligt bedre, hvis fyldningen til hjertet øges med væskebehandling. Eller helt kort: Ekstrasystolens andet slag giver et gratis svar på, hvad ekstra fyldning vil betyde for hjertets pumpevne – det svar som klinikerne søger! Dette er en åbenlys mulighed ud fra overvågningen af intensivpatienter.


Metoden er foreløbigt bekræftet eksperimentelt, og der foreligger lovende data fra knap 40 hjertekirurgiske patienter i et studie, der er tæt på at være afsluttet.


SVT er ved at igangsætte flere projekter på regulære intensivpatienter, bl.a. som vejledning af forskningsårsstuderende, og på baggrund af 2-årig bevilling fra Det Frie Forskningsråd vil SVT i samarbejde med Harvard Medical School og en industriel samarbejdspartner på det globale monitoreringsmarked forsøge at bringe denne metode frem til et stadie, hvor den kan anvendes klinisk. Det er derfor realistisk, at metoden kan lede til en direkte anvendelse, som kan gavne frem for alt de svært syge patienter.


Bestyrelsens konkluderende motivering


Lektor, civilingeniør, Simon Tilma Vistisen, PhD har en unik videnskabelig profil med sin tekniske baggrund som ingeniør kombineret med medicinsk viden og erfaring. Han har været i stand til at penetrere et vanskeligt medico-teknisk fagområde og har allerede præsteret flere innovative idéer og originale forskningsbidrag.


 

2014:

Erhoff Prisen 2014 tildeles Sektordirektør, professor, dr. med. Mads Melbye, Københavns Universitet
 

Motivering:

Skandinavien og dermed også Danmark er i den biomedicinske forskningsverden kendt for en meget vigtig resurse: Vores registre over danskernes liv og helbred fra fødsel til exit.

Det er en diamantmine så stor og heldigvis nyttiggøres den resurse af rigtigt mange forskere i Danmark.

Erhoff Fonden har tidligere hædret to fremtrædende epidemiologiske forskere, Kåre Christensen og Thorkild Sørensen.

I år er det atter en af giganterne inden for international epidemiologisk forskning som modtager prisen, nemlig sektordirektør, professor, dr. med. Mads Melbye.

Han er udvalgt i et meget stort og stærkt felt af nominerede, og det som fondsbestyrelsen har lagt vægt på i den finale vurdering, er Mads Melbyes enorme tæft for på en original måde at drage nytte af sundhedsregister- oplysninger til at belyse og afklare mange påtrængende kliniske problemstillinger.

Mads Melbye er 58 år, blev læge fra Københavns Universitet i 1984, men var allerede da langt i sin forskerkarriere: I 1981 udførte Melbye studier af den sygdom, som senere blev kendt som AIDS, og i 1983 modtog han guldmedalje fra universitetet for sit epidemiologiske arbejde vedrørende Epstein-Barr virus og kræft.

Han har arbejdet med kræftforskning i Aarhus og i Cancerregistret, han var en af de superprofessorer, Bertel Haarder udpegede - det var i perioden 1992 til 1997.

I 1992 etablerede Mads Melbye Afdeling for Epidemiologisk Forskning på
Statens Serum Institut, og i dag udgør hans afdeling ét af Europas største
epidemiologiske forskningsmiljøer.

Han har spillet en afgørende rolle for opbygningen af den danske infrastruktur, hvad angår registerforskning, og har i 10 år været formand for den danske regerings komité for register-forskning.

Mads Melbye har desuden har været adjungeret professor på Karolinska i Stockholm i 10 år, og i dag er han professor i medicinsk epidemiologi ved Københavns Universitet og direktør for Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Serum Institut, København og han leder af den nationale biobank.

 

Erhoff Fondens Talentpris 2014 tildeles cand med. Bo Løfgren.

Motivering:


Erhoff Fondens Talentpris 2014
Læge, PhD Bo Løfgren, Århus Universitet
Omkring 3500 danskere får hvert år hjertestop uden for hospital, og af dem overlever kun omkring 10%. Lignende forhold kender man i udlandet. Det er rigtigt alarmerende og overlevelsestallet skal op. Og det er en af de store og tunge sager som Erhoff Fondens første Talentpris modtager, Bo Løfgren, meget målrettet gør noget ved.
Han forsker i årsagerne til den ringe overlevelses chance ved hjertestop uden for hospital. Han belyser problemstillinger i dyreksperimentelle modeller. Og han undersøger blandt andet nytteværdien af ultralyds supervision af hjertet efter den initiale genoplivning.
Ikke mindst mener Bo Løfgren, at vi skal blive langt bedre til at formidle forskningsresultaterne om hjertestopbehandling, fordi genoplivning, ydet før ambulancen når frem, er helt afgørende for overlevelsen. Derfor er han bl.a. med til at undersøge, hvilke pædagogiske principper, der er mest effektive, når man skal undervise befolkningen i genoplivning.
I lægeverdenen ser vi ægte talenter og megen flid, men i Erhoff Fonden blev vi alligevel meget imponerede, da vi modtog indstillingen af Bo Løfgren.
Bo er 37 år og er nået beundringsværdigt langt som, forsker, læge og underviser.
Bo blev tændt på og engageret i hjertemedicinsk forskning under lægestudiet og han er læge fra Aarhus Universitet i 2005. Fem år senere opnåede han PhD-graden fra det samme universitet. I 2004 og 2005 var han gæsteforsker ved Brigham and Women’s Hospital og Joslin Diabetes Center på Harvard University i Boston.

Fra 2005 til 2009 havde han videnskabelige ansættelser ved Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby og Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Foruden sin omfattende forskning er Bo Løfgren aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen indenfor hjertekarsygdomme.
I 2012 blev Bo Løfgren udnævnt til adjungeret lektor ved Aarhus Universitet.

Og hans videnskabelige livtag har på den korte tid affødt omkring 80 videnskabelige publikationer heraf 22 er som første forfatter og 28 som sidste forfatter.

Et af kendetegnene ved exceptionelle mennesker inden for videnskab er ofte deres evne til at proliferere i forskningsmiljøet og smitte andre med deres videnskabelige nysgerrighed, begejstring og energi. Det gælder også for Bo Løfgren. Han har allerede vejledt 20 forsknings studerende ved Århus Universitet.

Han har også tilegnet sig en omfattende erfaring indenfor præ- og postgraduat undervisning og i kursusledelse.

Naturligvis har Bo Løfgrens engagement i forskningsverden ført en række priser og anerkendelser med sig. Jeg vil blot fremhæve få af dem:

2010 Young Investigator Award fra American Heart Association,
2011 Forskningspris: ”Den mest publicerende forsker under 40 år”, Skejby Sygehus
2012 Forskningspris: ”Den mest innovative forskningsidé”, Aarhus Universitetshospital
2012 Knud Højgaards Fonds Eliteforsker Postdoc Stipendium

Og hvem er så mennesket bag alt dette? Og hvordan fik han idéen til at bidrage til at bringe Danmark internationalt i front inden for netop den forsknings niche som vedrører forbedring af genoplivning?
Det er jo ikke et af de klassiske videnskabelige områder hvor Danmark er markant positioneret på verdenskortet.
Fra Erhoff Fondens mediekonsulent, journalist Kirsten Bohl, som har interviewet Bo ved vi, at han betragter sit arbejde som klinisk læge og den parallelle aktivitet som fuldblodsforsker, hvor han bruger aftener, nætter, weekender og ferier på forskning, som en ufattelig spændende opdagelsesrejse ind i ukendt land.
Når Bo Løfgren fortæller om sit arbejde, fornemmer man hans store begejstring ved at være på rejsen. Og ikke mindst hans stolthed over at være på et ”superhold”, og han fremhæver igen og igen, at uden kollegerne og mentorerne var det ikke lykkedes.
Og til sidst historien om hvorfor forskningsområdet netop blev genoplivning.
Til Kirsten Bohl har Bo fortalt om den person, der gav ham interessen for genoplivning og for at blive læge: Som barn og ung var Bo konkurrencesvømmer i Solbjerg ved Århus, og hans træner, Otto Westergaard, var meget optaget af livredning og førstehjælp. Da Bo stoppede som konkurrencesvømmer, ja – så blev han livredder – og siden læge og forsker. I hvad? Livredning på verdensplan!

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:
Lektor, PhD Bo Løfgren har haft en kometagtig karriere inden for sit forskningsområde, som er eksperimentelle, kliniske og pædagogiske metoder til at forbedre prognosen for behandling af hjertestop uden for hospitals regi. Han har bidraget til sit forskningsfelt med en række originale iagttagelser og han er et lysende forbillede for andre yngre forskere.
 

2012:

Erhoff Prisen 2012 tildeles Professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, Århus Universitet.  

Uddannelse og karriere

Prismodtageren, Jens Christian Djurhuus (JCD), er læge fra Københavns Universitet i 1970. Forsvarede sin doktordisputats om nyrebækken funktioner ved det samme universitet i 1980.

Klinisk efteruddannelse ved københavnske universitetshospitaler.

1973-77 klinisk forskningsassistent på kirurgisk afdeling D, Rigshospitalet efterfulgt af en stilling som research fellow på Stanford University Medical Center, Division of Urology, California i 1977-1978.

Først lektor (1978-1985) og derefter (fra 1985-) professor ved Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning (nu Institut for Klinisk Medicin), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health), Århus Universitet.

I perioden 1978 - juni 2012 leder af ovennævnte institut.

Har beklædt et væld af tillidshverv

  • Medlem af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1998-1999
  • Næstformand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1999-2001
  • Formand, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 2001-2004
  • Bestyrelsesformand, Videns- og forskningscenter for Alternativ Behandling 2005- 2011
  • Medlem af bestyrelsen, Svineafgiftsfonden 2004-2009
  • Bestyrelsesformand, N.C. Nielsens Fond 1984-
  • Bestyrelsesformand, Anna og Tage Mellers Mindefond 1989-
  • Bestyrelsesformand, Edith Waagens og Frode Waagens Fond 2001-
  • Bestyrelsesformand, Dagny og Hildur Jacobsens Mindefond 1995-
  • Formand, Dansk Medicinsk Selskab 2004-2007
  • Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Odd Fellow Ordenens Forskerpris 1987-
  • Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Karen Elise Jensens Fond 1994-2007
  • Bestyrelsesmedlem, in Situ RCP 2006-2012
  • Medlem af Det Rådgivende Udvalg, Codan Prisen 1996-
  • Videnskabelig formand, International Children’s Continence Society 1995-
  • Bestyrelsesformand, Karen Elise Jensens Fond 2007-
  • Formand for bestyrelsen, Det Frie Forskningsråd 2007-

Har modtaget hæderspriser, inklusiv

·         Jørgen Lund Prisen 1975

·         N.C. Nielsen Prisen 1983

·         Odd Fellow Prisen 1985

·         Hanstedgård Prisen 1988

·         S & W Prisen 1991

·         Konsul Carlsens Legat 1995

·         Jydsk Medicinsk Selskabs Pris 1995

·         Rigmor og Carl Holst Knudsens Pris 2002

 Videnskabelig virksomhed

JCD har skabt et videnskabeligt væksthus ved Århus Universitet og har været vejleder ved 25 doktordisputatser og 33 PhD afhandlinger.

Har offentliggjort 350 internationale publikationer.

JDCs primære forskningsområder er obstruktiv nefropati, børns vandladningsforstyrrelser, ufrivillig vandladning og urin-refluks.

Det hele begyndte på en urinvejskirurgisk afdeling på Rigshospitalet i 1970. På grise, hvor JCD målte urin flow fra nyrebækken til blære og peristaltik. Metoderne blev overført til mennesker med medfødte misdannelser i urinvejene. Efter opholdet på Stanford University blev JCD ansat på Århus Universitet, hvor han for alvor tog fat på at etablere et omfattende klinisk forskningsinstitut. Hans egen forsknings repertoire blev betydeligt udvidet og noget af det første var undersøgelser af årsager til tilbageløb af urin fra blære til nyrer, en sygdom som for børn hyppigt var årsag til nyresvigt og i værste fald dialyse og nyretransplantation. JCD og medarbejdere viste igennem deres forskning af urin-refluks at det var en dårlig blærefunktion der skulle behandles for at forebygge udvikling af alvorlige komplikationer in nyrerne.

Med de nye metoder til måling af blærefunktion over døgnet var vejen banet for et af JCDs helt store forskningsfelter, nemlig studier af de 1% af befolkningen, som lider af sengevæden.  Forskning der blandt andet er udført af Djurhuus gruppen har vist at sygdommen i virkeligheden dækker over mange forskellige undergrupper af enuresis med forskellig årsag og dermed med forskellige behandlingsbehov.

 Forskningsorganisatorisk indsats

JCD har over 34 år været drivkraften bag opbygningen af det største sundhedsvidenskabelige institut i Danmark, Institut for Klinisk Medicin, ved Århus Universitet. Derved har han og hans medarbejdere skabt sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling og uddannelse – en model, som er blevet et forbillede for andre universitetshospitaler i Norden.

Frem til 1988 var forskningsaktiviteten ved Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus ikke så organiseret og ikke så omfattende. I dag er der til Instituttet tilknyttet omkring 100 professorer, 280 lektorer og mellem 400 og 500 PhD studerende, foruden mange hundrede andre medarbejdere.

 Forskningspolitisk engagement

Gennem sit virke blandt andet i Medicinsk Selskab, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og senest Det Frie Forskningsråd har JCD haft stort ansvar og omfattende indflydelse og har på mange måder fremmet udviklingen af den anvendte biomedicinske forskning i Danmark.

 Fondsbestyrelsen konkluderer

Professor, dr. med. Jens Christian Djurhuus har udført klinisk forskning på højt internationalt niveau og har desuden ydet en fremragende forskningsorganisatorisk og forskningspolitisk indsats som har fremmet udviklingen af anvendt biomedicinsk forskning. Prismodtageren opfylder således til fulde Erhoff Fondens målsætning.

12. oktober 2012

 

Mette Amtoft                    Hans Barth                          Niels Kahlke                      Oluf Borbye Pedersen

 

2011:

Erhoff Prisen 2011 tildeles Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg,  Århus Universitet

Professor, dr.med. Allan Flyvbjerg er professor i klinisk endokrinologi og dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren er født i 1959 og blev cand. med. fra Århus Universitet i 1986.

I 1993 forsvarede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Efter klinisk efteruddannelse ved Århusianske universitetshospitaler opnåede Allan Flyvbjerg i 1999 speciallæge autorisation i medicinsk endokrinologi og intern medicin.

Prismodtageren blev ansat som overlæge ved medicinsk-endokrinologisk afdeling, Århus Universitetshospital i 2001.

Allan Flyvbjerg blev i 2005 udnævnt som professor i eksperimentel medicin ved Århus Universitet og i 2009 professor ved samme universitet i klinisk endokrinologi.

I 2010 ansat som dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige (Health) Fakultet, Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt en række nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser og institutioner. Allan Flyvbjerg er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Allan Flyvbjerg har desuden været formand for en af landets største patientforeninger, Diabetesforeningen, i perioden 2000-2010.

Prismodtageren har gennem hele sit videnskabelige forløb arbejdet indenfor livsstilsrelaterede sygdomme, specielt diabetes og de invaliderende følgesygdomme, der ofte forekommer ved diabetes. Fokus har været at bidrage med en dybere patofysiologisk og molekylær indsigt i de mekanismer, som ligger bag udvikling af diabetiske organskader. Allan Flyvbjerg og hans forskningsgruppe har således identificeret en række abnormiteter i nyre, hjerte og blodkar i eksperimentelle modeller for diabetes. Formålet er at indkredse såkaldte biomarkører i form af proteiner og/eller metabolitter, som i fremtiden kan anvendes til på et tidligt stadium at identificere de diabetespatienter, der er i høj risiko for udvikling af organskader.

Derved kan behandlingen af disse patienter intensiveres og udviklingen af de alvorlige følgesygdomme undgås eller forsinkes. Et andet langsigtet mål for forskningen er - baseret på de mekanistiske studier - at udvikle nye former for lægemidler, som kan anvendes til behandling af allerede opståede organskader hos sukkersygepatienter.

Prismodtageren har ifølge Web of Science Knowledge publiceret 375 videnskabelige original artikler og 38 oversigtsartikler og ledere. Flere af arbejderne er offentliggjort i  'high-impact' videnskabelige tidsskrifter. Prismodtagerens store internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i mere end 9,000 citationer i Web of Science og hans h-index er 47. 

For sine forskningsbidrag har Allan Flyvbjerg tidligere modtaget mange nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluderer:

Allan Flyvbjerg tildeles Erhoff Prisen 2011 på baggrund af hans fokuserede forskningsindsats inden for patofysiologiske og molekylære mekanismer ved diabetiske organskader.

Allan Flyvbjerg opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Bidragene har været omfattende og trods store udviklingsmæssige og ledelsesmæssige opgaver som dekan på Århus Universitet tager prismodtageren fortsat mange forskningsinitiativer, der antageligt også i de kommende år vil tilhøre frontlinjen indenfor forskningsområdet.

Det er således en stor glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Allan Flyvbjerg en personlig hæderspris på 250,000 kr. som anerkendelse for hans bidrag til dansk og international biomedicinsk forskning.

17. november 2011

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

 

2010:

Erhoff Prisen 2010 tildeles Professor, dr.med. Albert Gjedde

Professor, dr.med., Albert Gjedde er leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Panum Instituttet, Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1946 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1973. Allerede som medicinstuderende modtog Albert Gjedde i 1970 Københavns Universitets Guldmedalje for en prisopgave.

 I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved universitetshospitaler i København og Århus.

Omfattende postgraduat forskningstræning ved danske universiteter, og ved universiteter i USA og Canada.

I perioden 1986 til 1994 arbejdede prismodtageren på McGill University, Montreal, Quebec, først som gæsteforsker, siden på lektor niveau og fra 1989 som professor.

 I 1993 blev Dr. Gjedde tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i hjerneforskning ved Århus Universitet. Og fra 1999 til 2008 har Gjedde arbejdet som professor i medicinsk neurobiologi ved det samme universitet. I den periode var Albert Gjedde med til at grundlægge og udvikle ikke mindre end 3 hjerneforskningscentre og var med til at tiltrække tre-cifrede millionbeløb i DKK til etablering og drift af disse initiativer.

I 2008 modtog Albert Gjedde ved kaldelse et professorat ved Københavns Universitet i neurobiologi og farmakologi hvor han også leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Aktuelt er Albert Gjedde desuden adjungeret professor ved McGill University i Quebec, Canada og ved John Hopkins University in Maryland samt ved Århus Universitet.

Prismodtageren har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig ved mange videnskabelige tidsskrifter.

Albert Gjedde besidder en af de vigtigste dyder man kan have som videnskabsmand – det er evnen til at bevare fokus i sit forskningsfelt – til trods for de mange fristelser, der hele tiden kommer for at lave større sidespring i videnskabelig nabo territorier. Nej prismodtagerens tema: basal neurobiologisk forskning er fastholdt og udviklet i alle årene. Albert Gjedde er om nogen en videnskabelig entreprenør. Han har som nævnt været puls, nerve og drivkraft bag en række forskningscentre, som har været forudsætningerne for en række originale grundvidenskabelige iagttagelser og som har dannet frugtbare miljøer for yngre forskere. Det sidste afspejles i den lange liste i Albert Gjeddes CV over forskere for hvem han har været eller er videnskabelig mentor.

Det som formentligt har været en drivkraft for prismodtageren har været nysgerrigheden efter at belyse og forstå hjernens optagelse af næringsstoffer fra blodbanen og ind i hjernevævet, og de snirklede veje hjerneceller benytter, når de skal omsætte næringsstofferne til energi. Og aktuelt er Gjedde og medarbejdere fortryllet af nye fund, der forsøger at forklare, hvorledes molekylære transportører dirigerer og sender energibomber, mitokondrier, til de hjerneområder, hvor aktivitetsbehov og dermed energibehov er størst.

Gjeddes arbejder er i således i vid udstrækning biologisk grundforskning som går så langt som til at give bud på en molekylær forståelse af hvad bevidsthed og vegetation egentligt er. Og molekylære forståelser af fortolkning af sprog og lyd og opfattelse af andre sanseindtryk.

Andre dele af Albert Gjedde og medarbejderes nervecelleforskning har ført dem dybt ned i kortlægning af neurotransmission, især dopamin signalering, og dermed en forståelse på molekyleplan af ændringer i personlighedstræk som ses ved forskellige former for normal adfærd og ved psykoser.

Prismodtageren har publiceret 480 emner i Web of Science her af omkring 280 original-artikler underkastet sagkyndig vurdering. Flere af arbejderne er offentliggjort i  'high-impact' videnskabelige tidsskrifter, blandt andet Science og New England Journal of Medicine. Prismodtagerens internationale videnskabelige gennemslag er afspejlet i tæt på 12,000 citationer i Web of Science.  

For sine forskningsbidrag har Albert Gjedde tidligere modtaget en række nationale og internationale hædersbevisninger.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder:

Albert Gjedde tildeles hædersprisen på baggrund af mange års fokuseret pionér forskning inden for basal neurobiologi.

Albert Gjedde opfylder Fondens målsætning om at hædre en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højeste internationale niveau. Indsatsen har været original, dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange modige forskningsinitiativer, som antageligt også vil tilhøre frontlinjen i de kommende år.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Albert Gjedde en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans fornyende forskningsbidrag.

December 2010

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

 

2009:

Erhoff Prisen 2009 tildeles Professor, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen

Professor, dr.med., overlæge Thorkild I.A. Sørensen er leder af Institut for Sygdomsforebyggelse under Københavns Universitet.

Prismodtageren er født i 1945 og blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1971.

I 1983 opnåede han den medicinske doktorgrad ved det samme universitet.

Klinisk uddannelse ved flere universitetshospitaler i København og overlæge ved hepatologisk afdeling, Hvidovre Universitetshospital i 1988.

I 1989 blev Dr. Sørensen tildelt et 5-årigt forskningsprofessorat i klinisk epidemiologi, og ved slutningen af denne periode blev han udnævnt til professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet i kombination med en stilling som overlæge i klinisk epidemiologi i Hovedstadens Sygehusvæsen.

I 1993 blev Thorkild Sørensen leder af Institut for Sygdomsforebyggelse. Han var dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i perioden 1995-96.

Han har beklædt et væld af nationale og internationale tillidsposter i faglige og/eller videnskabelige udvalg, råd, styrelser, bestyrelser, institutioner og forskerskoler. Han er sagkyndig for mange videnskabelige tidsskrifter.

Thorkild Sørensen har kapacitet til at samle og overskue store mængder viden. Han mestrer i udtalt grad at konceptualisere og at initiere nye konstruktioner af multidisciplinære danske og trans-europæiske forskningskonsortier. Af de senere års eksempler herpå kan nævnes det danske DANORC projekt og det EU-støttede Hepadip konsortium. At udføre sådanne initiativer kræver ikke blot brug af et enormt stort energireservoir og et intellektuelt overskud, men det forudsætter også solide evner inden for fundraising og kollegial netværksdannelse.

Erhoff Fondens bestyrelse vil især fremdrage Thorkild Sørensens vægtige videnskabelige bidrag inden for den epidemiologiske forskning som belyser årsager til ændringer i legemsvægt og krops-sammensætning og risici for alvorlige følgesygdomme.

Prismodtageren har publiceret 316 peer-reviewed originalarbejder, heraf adskillige i 'high-impact' videnskabelige tidsskrifter samt 69 reviews og 21 editorials; og som det fremgår af Thorkild Sørensens videnskabelige publikationsliste er der tale om en accelererende stor forskningsaktivitet, der udspringer af flid og originalitet.

Erhoff Fondens bestyrelse konkluder
Thorkild I.A. Sørensen tildeles hædersprisen dels på baggrund af hans studier af genetisk-epidemiologiske og kliniske aspekter af fedme, alkohol-, lever- og mave-tarm sygdomme og dels for hans forskning i generel sygdomsforebyggelse.

Thorkild I.A. Sørensen opfylder Fondens målsætning om at støtte en dansk biomedicinsk forsker, som har fremmet sit forskningsfelts udvikling og modning på højt internationalt niveau. Indsatsen har været dyb og omfattende og prismodtageren tager fortsat mange velargumenterede forskningsinitiativer, som antageligt også vil præge forskningsområdet fremover.

Det er således en glæde for Erhoff Fondens bestyrelse i dag at kunne tildele Professor Thorkild I. A. Sørensen en personlig hæderspris på 300,000 kr. som anerkendelse for hans mangeårige forskningsbidrag.

September 2009


Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke

Professor Oluf Borbye Pedersen (formand)

 

2008: 

Bestyrelsen har valgt at uddele Erhoff Prisen 2008 til professor, dr. med. Kaare Christensen fra Syddansk Universitet. 

Erhoff Prisen 2008 uddeles ved et møde på Domus Medica den 14. maj d.å. kl. 15.00.

Motivation:

Uddannelse og postgraduate stillinger:

 

Kaare Christensen (KC) er læge fra Odense Universitet i 1987.

Reservelæge og 1. reservelæge, Fredericia Sygehus og Svendborg Sygehus, 1987-1990.

Kandidatstipendiat, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, 1990-1994.

Adjunkt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, og Epidemiologisk
Grundforskningscenter, Aarhus Universitet, 1994-1996.

Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Social Politik, Odense Universitet, 1996-1998.

Senior Research Scientist, Sanford Institute, Duke University, North Carolina, USA, 1999-.

Forskningsprofessor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 1998-2002.

Professor i Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, 2002-.

Videnskabelige grader:

Tildelt PhD grad ved Odense Universitet 1994.

Forsvaret doktordisputats ved Syddansk Universitet 1999.

Andre akademiske aktiviteter og netværk

Leder af Det Danske Tvillingregister, 1996-

Medlem af styregruppen for NIA- LLFS Long Life Family Study, National Institutes of Health, National Institute on Aging, USA, 2004-
Leder af Center for Forebyggelse af Medfødte Misdannelser, 2001-
Medlem af styregruppen for Genetics of Healthy Aging (GEHA) (EU-støttet aldringsprojekt, 2004-
Work package leader for projektet LifeSpan Network, 2007-
Deltager i det EU-støttede projekt SHARE, 2003-

Leder af Velux aldringsforskningscenter (donation på 22.5 mio. kr. ), 2008-

 

Tidligere hædersbevisninger:

KC har modtaget mange prestigefyldte hædersbevisninger for sin forskning, bl.a.;

1998 Ydes Legat, Desireé og Niels Ydes Fond
1999 William Nielsens Legat, William Nielsens Fond
2000 LLG-prisen, Landsforeningen Læbe-ganespalte
2004 Odd Fellow-prisen
2005 Syddansk Universitets formidlingspris, der gives til forskere for levende og kreativ kommunikation af deres faglige felt
2006 Codans Hæderspris for indsats og opnåede resultater inden for epidemiologisk forskning.
2006 På vegne af Det Danske Tvillingregister modtager af den videnskabsetiske hæderspris for særlig indsats på det videnskabsetiske område i relation til sundhed og sygdom

 

Hvorfor de mange priser?

KC har været flittig, nysgerrig, modig, vedholdende og fornyende. Og hans resultater har inspireret mange andre til udvidende eller opfølgende forskningsinitiativer. Har offentliggjort flere hundrede videnskabelige arbejder, flere af disse i de mest prestigefyldte amerikanske videnskabelige tidsskrifter. Er i den videnskabelige litteratur citeret adskillige tusinde gange for sine videnskabelige iagttagelser.

 

Og hvad er det KC har gjort?

KC’s overordnede forskningsområde ligger inden for studier af menneskets udvikling og aldring og sammenhængen mellem disse to.
KC begyndte sin forskningskarriere inden for reproduktionsepidemiologien med fokus på
medfødte misdannelser, i særdeleshed læbe-ganespalte, som er blandt de mest almindelige medfødte anomalier. KC har forestået etableringen af en database, der indeholder informationer om mere end 10.000 patienter med læbe-ganespalte født i Danmark siden 1936 samt informationer om ca. 100.000 slægtninge til disse læbe-ganespalte-patienter. Med udgangspunkt i disse data er der foretaget en række epidemiologiske, kliniske og genetiske studier. Blandt de vigtigste forskningsresultater kan nævnes:
- at hyppigheden af læbe-ganespalte har været konstant i mere end 60 år på trods af store miljømæssige ændringer for gravide i denne periode, hvilket tyder på, at læbe-ganespalte har en stærk genetisk komponent (Disputats 1999).
- at det på baggrund af resultater fra tvillingstudier samt en række klinisk relevante estimater af gentagelsesrisiko for læbe-ganespalte inden for familier er blevet bekræftet, at genetiske faktorer er af afgørende betydning i forekomsten af læbe-ganespalte (New England Journal of Medicine 1995).
- identifikationen af gener, som er associeret med forekomsten af læbe-ganespalte, på baggrund af internationale samarbejder (New England Journal of Medicine 2005).
- at patienter med læbe-ganespalte har øget dødelighed, også i voksenlivet, hvilket tyder på langvarige helbredsproblemer som følge af læbe-ganespalte (BMJ 2004).

 Sammenhængen mellem udvikling og aldring: Et andet af KC’s mangeårige forskningsområder er studier af fostertilværelsens og det tidlige livs indflydelse på helbred senere i livet. Som leder at Det Danske Tvillingregister har KC haft rig mulighed for at anvende tvillingdata til at belyse denne sammenhæng, da tvillinger hyppigere har dårlige livsbetingelser i fosterlivet inklusive vækstretardering og for tidlig fødsel. Blandt de vigtigste forskningsresultater inden for dette område er:
- at tvillinger har samme dødelighed som enkeltfødte efter de første leveår (BMJ 1995).
- at tvillinger har samme årsagsspecifikke dødelighed som enkeltfødte, undtagen når det gælder selvmord, hvor tvillinger har en reduceret dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen (BMJ 2003).
- at tvillinger og enkeltfødte har samme intellektuelle evner i teenage-alderen (BMJ 2006).

 Aldring: For tiden vier KC det mest at sin forskningstid til aldringsstudier, hvor han kombinerer metoder inden for demografi, epidemiologi og mokelylærbiologi med henblik på at identificere faktorer, der er forbundet med et langt og helbredsmæssigt godt liv. Han er leder af store genetiske epidemiologiske studier af tvillingkohorter samt den danske 1905-kohorte, som er blevet fulgt gennem det sidste årti. Han bidrager desuden til internationale studier af længelevende familier. Blandt de vigtigste
forskningsresultater inden for dette felt er:

-          at forplantning hos kvinder er associeret med aldersrelaterede tab, herunder tab at tænder — “A tooth per child” (Lancet 1998).
- at der er en betydelig genetisk komponent til variation i fysisk og kognitiv funktion hos ældre (Behavior Genetics 2003).
- at genetiske faktorer bliver tiltagende vigtige for overlevelse jo højere man kommer op i årene (Nature Reviews Genetics 2006).
- at dødeligheden for de 80-100 årige i det tidligere Østtyskland faldt kort efter den tyske genforening til et niveau svarende til dødeligheden i Vesttyskland, hvilket viser, at aldring er meget plastisk og påvirkelig - selv i de højeste aldre (Science 2003).

Forskningsplan/vision: At kombinere de unikke registre og biobanker, der findes i Danmark, til at få belyst menneskets udvikling og aldring. Hvis vi kan få indsigt i, hvilke mekanismer, der gør, at nogle mennesker lever længe og med god funktionsevne, kan dette være basis for udvikling af interventioner mod sygdomme, færdighedstab og for tidlig død.

Errhof Fondens bestyrelse konkluderer:

 

Kaare Christensens format som videnskabelig sværvægter og fornyer indenfor læbe-gane spalte forskning, tvillingeforskning og aldring har længe været kendt og anerkendt. Din indsats kan næppe overvurderes og den fortsætter. Derfor er det en glæde for Erhoff Fonden i dag at kunne tildele dig en af de store danske forskerpriser, som består af en personlig hædersgave på 300.000 kr. og så er det endda den første af sin art! Tillykke.

 

Maj 2008

 

Professor Oluf Borbye Pedersen, formand

Organisationspsykolog Mette Amtoft

Direktør Hans Barth

Advokat Niels Kahlke