Erhoff Fondens Talentpris 2025 på 100.000 kr. tildeles associate professor, ph.d. Marta Guasch-Ferré fra Københavns Universitet. Marta Guasch-Ferré modtager prisen for en ekstraordinær og internationalt anerkendt indsats inden for sammenhængen mellem kost- og livsstilsfaktorer, samt hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Ved undersøgelser af en kombination af metabolomics (små molekyler, der er en del af kroppens biokemiske processer), genetiske undersøgelser og store datasæt, skabes ny viden der fremmer forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, såvel nationalt – som internationalt.